- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
148

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men ogsaa han ender med at anmode om den forladte Hustrus
Kærlighed og siger sluttelig:

         Skøtter I ej om Kappen, jeg haver paa,
         Jeg kaster hende vel op i en Vraa;
         Saa staar igen en Mand fuld strunk,
         I Vraaen ligger da den sorte Munk.

Han afvises imidlertid ogsaa, og ikke uden Haan ender hun
sin Tale til ham saaledes:

         Skulde jeg endelig gøre ilde,
         En Hofmand jeg hellere have vilde.

Til alt Uheld bliver disse Ord hørt af en Hofmand; han
kommer til og spørger først Munken, hvad han har der at gøre.
Munken svarer, at han blot er ude at samle Oste til Klostret, men
Hofmanden tager ikke denne Forklaring for god, gennemprygler
ham og jager ham hjem uden Kappe. Derpaa erklærer
Hofmanden hende sin Kærlighed. Hun er vanskeligt stillet paa
Grund af sine uheldige Slutningsord, som Hofmanden
paaberaaber sig:

         Jeg hannem fordi [derfor] til Kloster kørte,
         At jeg saadant Ord af eder hørte.

Hun nægter imidlertid at bønhøre ham og erklærer, at hun
vil holde sit Løfte til sin bortdragne Husbond og forblive ham
tro.

Hofmanden forlader hende da og henvender sig til en gammel
Heks, der skal hjælpe ham at faa hende i sin Vold. Heksen vil
dog ikke indlade sig herpaa, førend hun har faaet god Betaling.
Da denne er givet, maner hun Djævelen frem, "Belzebub og alle
hans Kompaner", og lover ham Prygl, hvis han ikke forlokker
Kvinden til Ukyskhed. Djævelen kommer imidlertid ikke, og
Heksen maa da mane ham med det værste, hun veed, og tilsidst
med det, han er mest ræd for, nemlig gamle Kærlinger:

         Jeg maner dig ved Salt og Brød,
         Ved Hejre, Gøg og Ridder Rød,
         Ved Norges Skær og Vendeiskagen,
         Jeg maner dig ved alle Troldkvinde,
         Alle dem, man kan I Verden finde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free