- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
139

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels ved at rette en yderst plump Forespørgsel til en forført
Kvinde[1].

illustration placeholder

Fig. 28. En Nar. Kalkmaleri
i Bellinge Kirke paa Fyn.
(Efter Magnus Petersen.)

Narrens Rolle blev saaledes lige saa betydelig som vanskelig.
Skøndt det ganske vist er overdrevent at sige, at "Narren slet ingen
skreven Rolle havde, men nøjedes med at improvisere", saa
synes det dog med Sikkerhed at fremgaa, at den uskrevne Del af
Rollen ofte langt overskred den skrevne. Hermed stemmer, at
Narren stundom slet ikke nævnes i Personlisten, eller at i
Stykker, hvor flere Narre er optraadte, kun een anføres. I
"Susanna" omtales slet ingen, skøndt selve den trykte Tekst
synes at forudsætte Saadanne. I "Salomons Hylding" omtales
kun een, nemlig Narren "Krage", og desuagtet kalder denne i
Stykket to andre Narre, "Hvidkop" og "Markolfus" til Hjælp
[2].

Medens en dygtig Nar maatte antages selv at kunne finde paa
de fornødne kaade Fagter og Indfald, var det ulige
vanskeligere at komme med dybsindige, træffende Domme over,
hvad der foregik. Det er en sandsynlig Gisning, støttet af
Samtidens egne Ord, at de ejendommelige Randbemærkninger i
de trykte Skuespil, stundom i Ordsprogs Form med udulgt
Misnøje eller skarp Spot over, hvad der sker, har været
Anvisninger for Narren og ved Forestillingen lagt denne i Munden
[3].

Vil man have et ret iøjnefaldende Udtryk for, hvilken
Betydning Datiden tillagde Narrens Rolle, saa lægge man Mærke til,
hvorledes ved Opførelsen af "Kong Salomons Hylding" for
Frederik den Anden og den lille Christian den Fjerde i Viborg 1584
kun Narrens Rolle, der i den trykte Bog ingenlunde er betydelig,
fandtes værdig til at udføres af Forfatteren selv. Og det for
Datiden betegnende vokser kun ved at efterses i Enkelthederne.
Thi Forfatteren var ingen anden end en af Byens Præster, og om
hans Rolle veed vi med Sikkerhed, at den blandt andet medførte,
at han i fjerde Akt skulde underholde med en Narredans
[4]. At det


[1] Jeg gaar ud fra, at "Skelm" i Lvdvs de sancto
Kanvto dvce, S. 14-16 og 25 er en "Nar", og afviger saaledes
fra Birket Smiths (Studier på det gamle danske Skuespils Område.
S. 208, Linje 3) udtalte Mening.
[2] Birket Smith: Studier på det gamle danske Skuespils
Område. S 207 og 220-21.
[3] Sammesteds.
[4] Hieronymus Justesen Ranch’s danske Skuespil,
udg. af Birket Smith. S. 85. (morionis saltationibus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free