- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
132

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


         Og alle Udkaarne af dette Land
         Stod her i Kredsen Mand hos Mand,
         Begærede alle med Lyst og Glæde
         At skue Kong Salomons Gebærd og Tjæde
[1] (Adfærd).

Medens man saaledes i Norden opførte Skuespillene i det frie,
var man i sydligere Lande, f. Eks. i Frankrig under Henrik III,
naaet det Skridt videre, at lade Opførelsen foregaa i lukket Rum,
i en Sal paa Slottet. Omstaaende Billed (Fig. 37) viser et
Skuespil i Louvre under Henrik III. Fordelene derved var indlysende
for Tilskuernes Vedkommende; de kunde sidde bekvemt, om
end mange fik blot Ryggen af de optrædende at se. Men for
Scenens Vedkommende var Ulemperne fremdeles omtrent de
samme som i det frie. Her maatte stilles de samme stærke Krav
til Indbildningskraften. Paa Billedet ses de første famlende
Forsøg paa at komme til Hjælp ved f. Eks. at anbringe oprykkede
Træer paa Gulvet, for at betegne Skov. Alt dette blev i senere
Teatre afhjulpet ved at lade Scenen være i Rummets Baggrund,
foran alle, og udstyre den med Kulisser.

I Norden befandt man sig endnu paa Udviklingens første Trin.
Kongen og Rigets ypperste var i Reglen ikke bedre stillede end
Hoben paa en Markedsplads i Nutiden. Disse ydre Forhold
maatte nødvendig medføre Følger for Stykkernes indre Bygning.
Lige overfor en saadan larmende Mængde, der trykkede og
trængtes og ikke ved et Tæppes Oprulning eller andet synligt
Tegn kunde underrettes om, at nu begyndte Stykket, var der
ikke andet for, end at lade En komme frem og opfordre dem til
at tie stille og give Plads, saa at man kunde begynde. De fleste
af Datidens Skuespil indledes derfor med en Opfordring som.
denne:

         Dette skulle I alle mærke,
         Borgere, Hofmænd og Klerke!
         At I tie kvær og give Rum,
         Derom beder jeg Eder alle, som her staa om
[2].

Eller:

         I ærlige Folk, her samlede ere,
         Ville I nogen Stund til Stede være
         Og give os Lyd og være stille,
         Noget Æventyr vi Eder sige ville
[3].


[1] Hieronymus Justesen Ranchs danske Skuespil,
udg. af Birket Smith. S. 20-21.
[2] Lvdvs de sancto Kanvto dvce,
ved Birket Smith. S. 3.
[3] Danske Samlinger I 184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free