- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Fastelavnslystighederne. I disse otte Dage, hvor alle
optraadte i Forklædning og hver spillede sin Rolle, opførte jo
paa en Maade hele Landet et storartet Skuespil. For at gøre sig
bemærket i dette, var der ikke andet for end enten at have en
ret iøjnefaldende Dragt eller slaa sig flere sammen og i Forening
udføre nogle Scener. For saa vidt der i disse efter fælles Aftale
førtes et bestemt Ordskifte, der med kun ringe Afvigelse gentoges
for hver ny Tilskuerkres, var i Virkeligheden hermed et
fuldfærdigt Skuespil til Stede.

At disse Fastelavns-Skuespil i Reglen maatte bevæge sig paa
det lystiges Omraade, laa i Sagens Natur. Herved var de dog ikke
absolut kendelige fra de kirkelige. For at give disse Liv havde det
nemlig vist sig nødvendigt at fremstille Kristi Fjende, Djævelen;
og denne fik dels ved sit dyreagtige Ydre og sine besynderlige
Fagter, dels ved stadig at være den overvundne, hvilket hyppigt
udtryktes ved ligefremme Prygl, et ganske eget komisk Præg. Naar
alt kom til alt, var det dog maaske netop nogle af de kirkelige
Optrin – Bileams Asen, der skrydede, Djævelen, der mørbanket
tog Flugt, o. s. v. – som vakte den største Latter.

Reformationens Indførelse i Norden medførte en Forandring
i disse Forhold, for saa vidt Gejstlighedens Skuespil nu faldt
bort. Fastelavns-Lystspillet stod altsaa alene tilbage. Men
samtidig fik dette en Forbundsfælle i den nyvakte Sans for
Oldtidsliteraturen, i Følge hvilken det, at lade Skolebørn og Studenter
opføre latinske Komedier, ansaas for en af de bedste Øvelser i
Sproget.

Af disse Forudsætninger: Kirkens gamle, en Gang saa
betagende, nu forbudne Skuespil, de spillevende
Fastelavnsoptrin og de moderne Skolekomedier fremgik da i det
16de Aarhundrede en Nydannelse, der paa een Gang mindede
om sin Oprindelse og dog var noget andet og mere end hver af
hine. Skøndt den nordiske Vækst ikke taaler Sammenligning med,
hvad der paa samme Tid og under tilsvarende Forhold fremstod
i andre Lande, har den dog en høj Grad af hjemlig Interesse. Og
skøndt den ikke fuldt kom til sin Ret, for saa vidt det, der
virkelig naaedes, ikke siden blev udnyttet eller fortsat, men Eftertiden
slap Taget, og Holberg maatte hundrede Aar efter næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free