Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her var en lille Tønde, der var ophængt, hvis nederste Bund det
gjaldt om at ramme og indstøde med Stagen, i hvilket Fald de
indespærrede Katte for ud. En senere Tid har villet forklare
Skikken som Rest af hedensk Overtro, idet Katten var Maanen
helliget og et Sindbillede paa Mørket, der skulde forsvinde for
det tiltagende Dagslys[1].
Fuldt saa sandsynligt er det dog, at det
hele aldrig har været andet end Løjer, blot et nyt Slags
Ridderspil med pudsigt Tilbehør; herfor kunde ogsaa tale, at det var
Kattens vante Tyvested, en Mælketønde, der brugtes[2].
En anden Amager-Lystighed var den saakaldte "Gaase-Renden".
Hertil brugtes ingen Stage, Hesten skulde være usadlet
og utømmet[3], og Maalet var en ophængt Gaas, hvis Hoved det
gjaldt om at trække af. For at vanskeliggøre dette, var Fjerene
plukkede af Gaasens Hals og denne indsmurt i Sæbe, saa at den
gled ud af Haanden, hvortil fremdeles kom, at det ulykkelige
Dyr, der var ophængt med Hovedet nedad, i sin Angst
naturligvis krummede Hals og bevægede Hovedet for at undgaa sine
Efterstræbere. Denne Fastelavns-Leg var næppe af nordisk
Oprindelse. Ganske vist hedder det fra Bergen Aar 1638:
"Fastelavns Mandag rede nogle af de fornemste Borgersønner til en
Gaas, og Pett Annes Søn, Wilcken Klasen, stødte Hovedet af
den"[4].
Men Bergen stod i saa mangehaande Forbindelser med
Udlandet, baade med Hansestæderne og med Holland, at en
fremmed Skik let kunde faa Indpas dér.
Endnu omtales forskellige Former for Amagernes Fastelavns-Lystighed,
blandt andre Æggedansen "Øjet af Koppen"[5]
(Hollandsk "Ei uit ’t kopje" = Ægget af Koppen). Denne Æggedans
bestod i, at et Æg i et Æggebæger anbragtes i en Sandbunke, og
den dansende skulde da først med Foden støde Bægeret bort, saa
at Ægget laa ubeskadiget i Sandet, og derpaa skulde han, stadigt
dansende lempeligt tage Ægget med Fødderne og paany anbringe
det i Bægeret[6].
Alle disse Amagerløjer fik en forøget Betydning efter Midten
af det 17de Aarhundrede. Flere Aarsager virkede sammen hertil.
Aar 1651 bosatte med kongelig Tilladelse tyve Hollænderfamiljer
fra Amager sig vest for København og byggede en By "Ny
Hollænderby" eller "Ny Amager" paa samme Sted, hvor nu
Frederiksberg Allégade findes. Hovedstaden omgaves saaledes paa to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
