- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
109

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Et andet samtidigt Vidne nævner i første Række: "at stikke og
turnere"[1].

Om Sverige meddeler Ærkebisp Olaus Magnus[2], at det her
var Skik ved Fastelavn at udføre en Sværddans (Fig.31),
hvorpaa man øvede sig længe i Forvejen. Den begyndte med, at man
gik i Kres med blottede Sværd, der til Musikens Takt svingedes
over Hovedet; saa stødte man disse sammen eller kastede og
greb hinandens Sværd, alt imens de dansendes Rækker dannede
forskellige Figurer, særlig den saakaldte "Rose". Musiken var i
Begyndelsen langsom og højtidelig, men blev bestandig hurtigere,
og samtidig blev de dansendes Trin, Svingninger og Sværdslag
vildere og vildere. Man maa selv have set dette Skuespil, siger
Olaus Magnus, for ret at forstaa, hvor smukt det er, denne
Lydighed og dog ildfulde Kampberedthed; fordi den hele Sværddans
gaar saa sømmeligt til, har ogsaa Gejstlige Lov til at øve sig deri
og optræde som Deltagere.

illustration placeholder

Fig. 31. Sværddans.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

At Sværddans ogsaa har været kendt i Danmark, kan ses af
følgende Bestemmelse i de københavnske Smedesvendes Skraa
af 1554: "Naar Brødrene danser om Fastelavn, hvilken da
slipper Haandfanget paa Sværdet, han bøde en Fjerding Øl; slipper
han Odden, da bøde han en Skilling; falder han over noget Sværd,
bøde han ligeledes en Skilling, og taber han sin Hue, bøde han
en Hvid"[3].
Og det er vistnok samme Art Dans, der menes, naar
det i Skraaen for "Guds Legems Lag" i Aalborg af 1431
hedder: "Hvo som tilsiges at danse ud om Fastelavn, som gammel


[1] Seb. Franck: Warhafftige Beschreibung aller
theil der Welt. 1567. Bl. 132.
[2] Olaus Magnus:
Gentium septentrionalium Historia Lib. XV. Cap. 23.
[3] Kjøbenhavns Diplomatarium II 304.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free