Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vise om de jydske Bønderpiger hedder det saaledes, at de
pynter sig med
Dupper saa prunk’,
Som det Gadelam strunk,
Har dennem til Fæstensgav’ givet[1].
En Skik, der ogsaa kunde vise hen til en gammel Fest for
Frugtbarheden, var den gængse Maade at fejre Tirsdagen i
Fastelavnsugen ved Nydelsen af Mælk og Hvedebrød. Ganske
vist faldt denne Skik godt i Traad med Katolicismens Fastetid,
og det kunde være hensigtsmæssigt nok, naar Kødspiser med
eet skulde ophøre for mange Uger, at fejre den sidste Helligdag
med en Festspise, hvis Levninger ogsaa maatte fortæres under
Fasten. Men skøndt Skikken er bleven forklaret ud fra slige blotte
Hensigtsmæssighedsgrunde, er det dog næppe troligt, at den i
saa Fald skulde have være saa ensartet og saa almindelig
udbredt, som den var, eller at den skulde kunne have holdt sig ned
til vore Dage, tre til fire Hundrede Aar efter, at dens ydre
Betingelse, Fasten, var bortfalden.
Benævnelsen "Fastelavnsboller" brugtes i det 16de
Aarhundrede endnu ikke i Danmark. Selv omkring Aar 1700 synes
Navnet endnu ikke at være slaaet fast. I en utrykt dansk
Ordbog fra den Tid hedder det: ""Fastelavnsbrød" kaldes
Hvedeboller, som komme hede fra Bageren, Krummen blandes med
Smør og siden blødes med varm Mælk og ædes om Fastelavn"
[2].
At Tillavningen i den første Halvdel af det 17de Aarhundrede
har været den samme, kan sluttes fra et Digt af Joh. Laurenberg,
ansat ved Sorø Akademi, hvori det hedder:
Gelick als (ligesom) de semmeln im vastelaven,
wen se erst kamen ut dem aven (Ovnen)
und sin noch so heet, dat man de hende
und finger lichtlik daran verbrende,
so kan ein botterklump, darin gestecken
verschmolten und in der hast tobrecken;
man wen de semmel is geworden kolt,
de botter sik ungeschmolten holt
[3].
I Sønderjylland og Holsten nødes de paa samme Vis og
kaldtes for "Heetwege" (heisze Wecken)[4]. I det danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
