Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
piske af Mænd i den Tro, at deres Frugtbarhed herved
befordredes. Værd at lægge Mærke til er det ogsaa, at de tilsyneladende
tilfældige Figurer, hvormed Fastelavnsris endnu pyntes,
alt for Aarhundreder siden har været de samme: Et Svøbelsebarn,
et Par næbbende Duer, eller en Stork med et Barn i
Næbet o. s. v.[1].
Af ældgammel Oprindelse var uden Tvivl ogsaa den Rolle,
som en Plov, trukken af ugifte Kvinder, spillede i
Fastelavnslystighederne. Selv Datiden udtalte sin Forundring over
denne Skik og forklarede den som en gammeldags Bodsøvelse
for letsindig Dans i det forløbne Aar eller lignende, hvad
selvfølgelig kun er lidet sandsynligt. Tydeligst beskrives Skikken i
Tyskland, hvor der baade fra Leipzig, Rhinegnene og Franken
haves udførlige Meddelelser om, hvorledes Ungkarlene paa
Askeonsdag kom med en Plov og tvang alle Piger, som de
mødte, til at trække med i Aaget, medens en Spillemand sad og
spillede paa Ploven. Nogle Steder trak man Ploven ud i
Vandet, i andre Egne var det Skik at stikke Ild paa den og
opbrænde den[2].
I Slægt hermed var vistnok ogsaa den mærkelige Skik, som
dyrkedes med Iver baade i Sjælland og Skaane, at halvnøgne
Kvinder løb omkap med en Karl. Denne Sædvane holdt sig
mærkværdigt længe uden at vække Anstød. Aar 1660 blev vel
en Karl i Lyngby tilligemed ti Kvindfolk dømt til at staa
aabenbar Skrifte, fordi han den Ilte Februar havde løbet Væddeløb
med dem og vundet en Tønde Øl. Men det forargelige laa ikke
i Kvindernes lette Dragt, men i, at de havde foretaget sligt paa
samme Dag, som der holdtes Takkefest i Anledning af Aarsdagen
efter Stormen paa København[3]. Aar 1736 omtaler Biskop Erik
Pontoppidan Skikken som fremdeles i fuld Gang paa Sjælland,
og han undrer sig over Haardførheden hos disse
"Landsby-Phideler", der midt om Vinteren "kaste alle Klæderne af sig
undtagen en lille Klokke, rejse sig op paa bare Ben og styrte
afsted, færdige at tabe Vejret for at naa Maalet, hvor den sejrende
modtages af de unge Karle med et anstændigt Gilde"[4]. Aar 1751
fortæller Naturforskeren Linné i sine Rejseoptegnelser fra Skaane,
hvorledes det dér er Skik, at i Fastelavn "kappes en Karl i Løb
med nogle Piger; han er stærkere, men de lettere, da Pigerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
