- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
98

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fastelavns Ugen forsamlede sig til Peter Skrædder ved
Domkirken og indlagde en halv Læst Øl, og drukke Dagen med
Natten, dansede, trommede, hoverede og raabte"[1]. Selv et saa
værdigt Lag som "Guds Legems Lag" eller Papegøjegildet i Aalborg,
der talte de mest ansete Mænd blandt sine Medlemmer, fejrede
Fastelavn ved Lagdrik en Uge igennem[2].

Det fyldigste Indtryk af Festens Varighed og Anseelse faar
man dog maaske igennem et Vidnesbyrd, aflagt paa Tinge Aar
1533 af fire Oldinge i Æbeltoft. De svor paa, at de selv kunde
mindes 60 Aar tilbage, og de havde spurgt deres Forældre, der
kunde huske 80 Aar, og i al den Tid havde det været Skik dér
i Staden at fejre Fastelavn fra Flæskesøndag og samfulde otte
Dage derefter. Og naar i Fastelavnsugen en udenbys Mand var
kommen til Staden, havde man altid brugt at tage en Hvid af
ham, hvis han da ikke vilde give mere, og herfor give ham Øl
af samme Slags, som Borgerne selv drak, "den Stund hannem
lystede at sidde og drikke med dem den Dag ud". Men vilde
han ikke give en Hvid, saa var det Skik og Brug at fratage ham
i Pant, hvad han havde med sig, enten hans Økse eller andet,
og beholde det, til han indløste det med Penge. Og aldrig havde
nogen af de tidligere Lensmænd, hverken Hr. Otto Nielsen, Hr.
Erik Ottesen, Jacob Krumpen, Oluf Friis eller Biskop Jens haft
noget at bemærke herimod, førend nu Ove Persen havde tiltalt
dem, fordi de tog to Økser i Pant fra to Bønder, der ikke vilde
betale deres Fastelavns Hvide[3].

*



De enkelte Dage i Fastelavnsugen havde særlige Navne.
Saaledes kaldtes Søndag og Mandag og stundom tillige Lørdagen,
der gik forud, "Flæske Søndag", "Flæske Mandag",
"Flæske Lørdag"’ hvorved angaves den sædvanlige Skik i
Middelalderen paa disse Dage at nyde lutter Kødretter, for at styrke
sig til den lange Faste, der fulgte efter. Endnu omkring Aar 1700
omtales det som almindelig Folketro i Danmark, at "hvo der
ikke æder Flæsk paa Flæske Søndag, faar Ryg-Ve Aaret
igennem"[4]. Undertiden, men dog sjældnere, brugtes ogsaa


[1]
Norske Magasin I 399.
[2] Danske Magazin,
3dje Række I 93.
[3] Danske Magazin, 3dje Række
I 93.
[4] Moths utrykte Ordbog. C. K. S. fol.
no. 774 h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free