Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her i over 60 Aar ikke havde hørt det mindste til Stjernemænd,
dukkede pludselig ved Midten af det 18de Aarhundrede den hele
Skik op igen. Anføreren var denne Gang en Mand paa 70 Aar,
en Søn af en af dem, der havde været med i Aaret 1686. Trods
sin høje Alder havde han intet glemt af de Korsange og rimede
Taler, som den ægte Stjernekomedie indeholdt, og han kunde
derfor optræde som Vejleder for de andre. Alle Deltagerne blev
denne Gang dømte, dog var man klog nok til at benaade dem og
lade dem slippe med en lille Bøde[1].
Endnu i det 19de Aarhundrede er Skikken ikke helt ophørt.
Aar 1824 var den fremdeles i fuld Gang i Bergen[2].
Og endnu Aar 1897 udkom i samme By til Brug for Lysthavende: "Den
rette Stjernevisen. Pris 5 Øre. Faaes tilkøbs i Mens Klyves
Bogtrykkeri, Hjørnet af Markevejen og Muralmenningen. Eftertryk
forbydes". For en knap Menneskealder siden optraadte
"Stjernefolk" i Sønderjylland[3]. Aar 1850 hørtes endnu i Stockholm
de gamle Toner: Goder afton, goder afton, både qvinna och män
[4].
Og lige ned til 1860 gik i Thy Josef og Maria med en oplyst
Papirstjerne paa en Stang; først i Aarene 1861-62 fik
Politimesteren i Thisted denne Form for Tiggeri standset[5]. Fra samme Tid meldes om Mænd, der gik med Stjernen baade i Grenaa- og
Løgstøregnen og andet Steds paa Landet i Jylland[6].
Ved Juletid 1885-86 bares Stjernen endnu paa Ærø
[7].
Kaster vi til Afsked endnu et Blik ud over denne gamle Skik,
saa er der ingen Tvivl om, at den i sin nuværende Form, som
ovenfor anført, stammer fra den katolske Tid. Men et Spørgsmaal
er det, om dens Oprindelse dog ikke er ældre. Det er i saa
Henseende af Betydning at lægge Mærke til, hvorledes alt, hvad
angaar Stjernen, aabenbart udgør Skikkens Kernepunkt. Efter
Stjernen benævnes den hele Forestilling "Stjernemænd", "Stjernefolk",
"at gaa", "at løbe med Stjernen". Stjernen er noget af det
sidste, der holder sig, hvor Skikken ellers udviskes. Til den
knytter sig i Skikkens Blomstringstid enkelte Træk, der synes
overflødige og ikke kan bringes i noget Forhold til Evangeliets
Beretning om de tre Vise fra Østerland. Hertil hører f. Eks. det, at
Stjernen sættes i bestandig omdrejende Bevægelse. At dette Træk
dog langtfra er tilfældigt eller ligegyldigt, kan ses af, at det f. Eks.
i Tyskland netop har givet Navn til det hele Optrin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
