Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helligholdelse ramtes ogsaa de private, og mærkværdig hurtigt
veg nu de gamle Skikke for den nye, pietistiske Retning under
Christian den Sjette. Det hørte allerede Aar 1746 til
Undtagelserne, naar Præsten i Grenaa maatte klage over, at man dér i
Byen endnu vedblev med de "forargelige Julestuer[1]", og i Løbet
af kort Tid meldes det fra de forskelligste Egne, at Julestuer i
gammeldags Forstand nu er afskaffede. Noget lignende, om end
langt fra i samme Omfang eller med samme Hurtighed, gentog
sig i Norge og tildels i Sverige[2].
Den Magt, for hvilken Julestuerne veg, var mere end blot ydre
Forbud, det var et Omslag i Folkestemningen i det hele. Naar
de, selv efter at Tilbageslaget herimod atter var indtraadt,
alligevel ikke genoptoges, saa laa Grunden hertil i, at man var bleven
sig deres mislige Sider altfor klart bevidst. Engang vel afskaffede,
kunde ingen fornuftigvis ønske dem indført paany.
Det, man bebrejdede Julestuerne, var først deres hedenske
Præg. Allerede i det 16de Aarhundrede havde man haft aabent
Øje herfor, og, som Peder Palladius beretter, var adskillige af de
værste Lege, saasom Julebuk, Daaretønde osv., blevne ved
Landsting under Dødsstraf forbudte[3].
I en Visitats-Prædiken paa
Lolland fra samme Aarhundrede ivres der mod "Juleleg og andet
ugudeligt Væsen"[4], og Gejstligheden synes overhovedet at have
gjort, hvad den kunde, for at faa dem afskaffede. Men skøndt disse
Klager gentoges lige ned til det 18de Aarhundrede, vilde de dog
næppe alene have været i Stand til at faa Julestuerne afskaffede.
Langt større Fare laa der i den Løsnen af alle Baand, hvortil
Julestuerne gav Tegnet. "Det er Jul, ihvad vi gør[5]",
var et gammelt, meget betegnende Udtryk, og Julehalmen var Vidne til
Scener, som overtraf alt, hvad Aaret ellers frembød. "Ikke at
have Raad til en Rus i Julen", var Betegnelsen for den
ynkeligste Armod, ligesom det at "have smagt Juletønden", var
tilstrækkelig Undskyldning for hvad som helst. Et lille Træk fra
Slutningen af det 17de Aarhundrede giver ral sin Ubetydelighed
et malende Billede af Datidens Glæde ved en slig Rus. En
Forfatter, der anfører flere Eksempler fra Fyn paa, hvorledes
Juleøllet har været ogsaa Husmødrene for stærkt, fortæller blandt
andet, at en Bonde i Julen løb ud og stoppede Herremandens
Søn, som just red forbi hans Gaard, idet han sagde: "O, kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
