Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 70 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fald vistnok bestaaet i at kunne – siddende paa et Brædt med
en højst ubehagelig Spids – lade sig hejse til Vejrs og samtidigt
tømme sit Drikkehorn[1].

"Hvidebjørn" betød rimeligvis Isbjørn. I Tyskland ledsages
"der Schimmelreiter" altid af en Bjørn[2]. Aar 1702
omtales "Contrafej af den underlige Julebuk, præsenteret som en Bjørn
i Staden Viborg Anno 1702", om hvilken det i Beskrivelsen hedder:

         Indvortes som et Nød, udvortes som en Bjørn.
         Mig synes det var gjort at kyse Folkes Børn
[3].

"Huggetønde" endelig turde muligen betyde Slagtetønde,
sigtende til den store Offerslagtning, som Nordboerne holdt i
Slagtenatten eller "Huggenatten" før Jul. Som Juleleg
har maaske "Huggetønde" ligesom Daaretønde spøgefuldt
betegnet en Slags mærkelig Beholder eller Skammekrog, hvor
vedkommende fik Prygl og er betegnende for Sæderne, at det
i Aaret 1565 udtrykkeligt maatte forbydes Præster "at befatte
sig med Huggetønde"[4].


Fig. 20 Hvegehors (?)
(Efter Olaus Magnus 1555.)

I det 16de Aarhundrede havde Regeringen, som vi saa, aabent
Blik for det hedenske og ugudelige i disse Julelege. Det var dog
vistnok baade da og senere kun de allerfærreste af Deltagerne,
der anede, hvortil der oprindelig sigtedes i Julelegene. De
betragtedes blot som en vedtagen Spøg, der havde gammel Hævd.
Ikke desto mindre er det mærkeligt at se, hvor dybt de til
Grund liggende Forestillinger bunder i den nordiske Bevidsthed,
og intet beviser maaske mere deres ældgamle Kraft end den
Spireevne, som de endnu den Dag i Dag fremdeles er i
Besiddelse af.

Efter at Rædslen for de Paagældende Skikkelser forlængst har
tabt sig, efter at de tilsyneladende helt er glemte, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>