- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
67

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Her sprang Bukken op under almindelig Jubel og Forfærdelse
og stangede efter store og smaa[1].

En ogsaa i det 16de Aarhundrede yndet Juleleg, der ved sit
Navn kunde minde om Julebukken, er "Blindebuk" (Fig. 18).
Navneligheden er næppe helt tilfældig. Vel har Blindebuk været
kendt i umindelige Tider hos forskellige evropæiske Folkeslag
og staar forsaavidt ikke i noget Forhold til den blot nordiske
Julebuk. Men betegnende er det dog, at denne Leg, der i det
sydlige Sønderjylland kaldes: "Blindemomme", i Tyskland: "den
blinde Ko", i England: "den blinde Mand", i Frankrig: "Colin
maillard[2]" osv., kun i Norden har faaet Navnet
"Blindebuk[3]".
Dette Navn er aabenbart fremgaaet af samme ydre Forhold og
samme Indbildningskraft, der uden Anstød har kunnet spænde
Bukke for Krigsgudens Vogn og ved Juletid har ladet en
Gedebuk møde som hans Sendemand.

illustration placeholder

Fig. 18. Kvinder omkring Aar 1400 leger Blindebuk.
(Efter Strutt.)

I Slægt med Julebukken var "Julevætten". Fra Midten af
det 17de Aarhundrede begyndte, i Danmark i det mindste, de to
Skikkelser at glide over i hinanden; men oprindeligt havde det
ikke været saa. "Julevættens" Særkende var tværtimod at
fremstilles som et krybende Dyr med en lang Hale og et
skrækindjagende Ydre. Den søgte at røve Mennesker, især Børn, og lod
sig kun forsone ved Madoffer. Der kan næppe være nogen Tvivl
om, at det Væsen, der oprindelig har foresvævet
Indbildningskraften, har været en Drage eller vel snarest selve
Midgaardsormen. I Julekage-Form forekom den endnu tydeligt i det 17de
Aarhundrede (se Fig. 8). Dens sidste Minde i Brødform er
Nutidens Kringler. Det var næppe uden gammel Biklang af noget
betydningsfuldt, at just denne Figur tidligt var bleven valgt til


[1] Af min Fremstilling
vil det ses, at jeg ikke kan dele N. Nicolaysens i Norsk
Historisk Tidsskrift (III 3, 215) udtalte Mening. Man kan
dømme om de forskellige Visers Alder, som man vil, de omformes
jo gennem Tiderne. Men Julebukkens Nedstamning fra
Thorsdyrkelsen staar dog for mig som utvivlsom.
[2] "Die blinde Kuh", "Blind Mans Buff" eller
"Hoodman Blind". -- Feilberg: Fra Heden. S. 7. -- Arwidsson:
Fornsångor III. -
[3] Som Eksempel paa Navnet Blindebuk i det 16de
Aarh. kan anføres "De lege Blindebuk med dig". Reravius’
Oversættelse (Kbhvn. 1569) af Casp. Huberini: "Den christelige
Ridder".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free