Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den. Det stod jo da ogsaa klart til at læse i Biblen, at Natten
var Kristi Fødselsstund. Og der var knap den Kirke i Norden,
hvor man ikke paa Væg eller Hvælving selv kunde se,
hvorledes det hele var gaaet til: Lysningen i Mørket, da Englen
aabenbaredes, Hyrdernes Glæde, saa Sækkepiben maatte frem, ja selv
Gederne dansede af Fryd (Fig. 13). Vist var Kristmessen en
berettiget Gudstjeneste. Forgæves udstedtes der Forbud paa Forbud
imod den, selve det, at disse maatte gentages, viser, at de ikke
blev overholdte. Rundt om paa Herregaarde saavel som i
Landsbyer var der nok af lutherske Præster, dermed Glæde
gik ind paa Kl. 12, Kl. 2 eller Kl. 4 om Natten at holde
Kristmesse for Alteret i den oplyste Kirke[1]
Hvad der uden Tvivl – og ikke mindst i det 16de Aarhundrede –
gav Kristmessen noget eget betagende, var den Følelse af fælles
Fare, som opfyldte alle ved denne Lejlighed. Thi denne Stund
var jo tillige de onde Aanders og de dødes, og hvis ikke de
levende var mødte med saa mange Blus og Brande, skulde
næppe nogen af dem være sluppen vel fra den hele Nattetur.
Da Kristmessen siden afskaffedes, tiltog stærkt denne Følelse af
Uhygge, og mærkeligt nok gik selve Kristmessen i Arv til de
døde, der nu som en Art "Asgaardsrej" antoges hver Julenat at
holde Fællesmøde med Gudstjeneste i Kirken. Herinde samledes
de alle efter Badet i den forladte Badstue. Ve enhver, der lokket
af Lyset fra Kirken (Fig. 14) lod sig forlede til at træde ind, i den
Tro at det var Froprædiken. De døde greb ham og drog ham til
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
