Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beretning, der gik Evropa rundt og overalt vakte Gysen: om
dem, der engang havde danset paa en Juleaften og til Straf var
blevne fordømte til at danse det hele Aar igennem (Fig. 12).
*
Medens man Juleaften inde i Stuen var ivrigt sysselsat med at
tage Varsler, havde Livet udenfor et forskelligt Præg, alt
eftersom det var i By eller paa Land. I Byerne kastedes Skæret fra
alle de oplyste Stuer gennem Skoddernes Hjerter og Sprækker
ud paa Gaden, hvor der denne Aften var saa lyst, at man ikke
behøvede at færdes med Lygte. Her ude trak alle Slags Folk
omkring, Gratulanter, der vendte belæssede hjem, Julevagten,
der holdt Orden, og andre, der blot lurede paa Lejlighed til at
slaa en velfyldt Potte paa Døren. Mellem alt dette klang,
ensformig ved sin Gentagelse, de fattige Skoledrenges Sang, naar
de i spredte Hold, hvert med en Lærer i Spidsen, vandrede
Gaden ned fra Dør til Dør, syngende og tiggende. Endnu
Juleaften 1702 hedder det i en Dagbog om Forholdene i Odense:
"Jeg maatte snart ynke de fattige Skolepersoner, som denne
Aften i stor Regn og Slud gik om og sang Diskanten paa vore
Gader for saa liden Fortjeneste, eftersom Indvaanernes
Liberalitet jo mere og mere aftager[1]".
Den Skik at slaa Potter paa Dørene og skyde Nytaar
ind var gammel. En af Hensigterne hermed var ved Hjælp af
Knaldet at bortskræmme de onde Aander, thi disse frygtede al
Støj, der mindede om Torden. Endnu den Dag i Dag anses i
Norge et Bøsseskud for det sikreste Middel til at faa Troldtøj til
at pakke sig. Men hertil kom for Potternes Vedkommende endnu
en Overtro, der er overordentlig udbredt og kan paavises saavel
hos de fleste evropæiske Folkeslag som hos Indianerstammer i
Nordamerika: at intet revnet Lerkar maa tages fra det gamle
Aar med ind i det nye, da sligt vil bringe Vanheld. I Norden var
de brodne Kar, der slyngedes mod Naboers og Genboers
Forstuer og Skodder, vistnok hyppigt fyldte med Uhumskheder.
At Skydningen var en yndet Fornøjelse, følger af sig selv.
Den havde den yderligere Tiltrækningskraft, at den til daglig var
strengt forbuden i Byerne af Hensyn til Straatagene. Juleaften
[1] Molbech:
Uddrag af Bircherods Dagbøger S. 418.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0050.html
