37 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vist til Eder med meget Godt nu til hans Fødselstid". I et Brev
fra samme et Par Aar efter til hans smaa Skolekammerater
kommer han atter tilbage hertil: "I veed vel Børn! at vor Frelsers
Kristi Fødsels Højtid nu tilstunder, og vor Herre Jesus plejede
altid til denne Dag at forære os med nogen Skænk, saa mange
det forgangne Aar havde tjent ham troligt og været flittig. Nu
ville vi forsøge til denne Højtid, hvor mange Saadanne findes
iblandt os"[1].

I Tyskland kaldtes i den Anledning en Julegave ofte for en
"Hellig Krist". Katharina af Brandenburg skriver saaledes Aar
1567 til Anna af Sachsen og beder undskylde, at hendes "Hellig
Krist" ikke er saa kostbar, som den burde være[2]. I Sverige og
Norge minder den gængse Benævnelse for Julegave:
"Juleklap" endnu om samme Skik, idet "Klap" vistnok betegner den
hemmelighedsfulde Klappen (Banken) paa Døren, til Meddelelse
om, at en Gave stod udenfor. Endnu er det ogsaa Skik i Sverige,
at Julegaven bør komme, uden at Giveren opdages.

Maaltidet Juleaften bestod enten af tørret Fisk og Sødgrød
eller af Skinke med Grønlangkaal og Grød, hos de fornemste
gerne Risengrød. En Tærte eller Æbleskiver afsluttede hyppigt
Maaltidet. For nogle var saaledes Juleaften endnu efter streng
katolsk Skik en Fiskedag, det vil sige en Fastedag, for andre en
Køddag. Som bekendt har disse bestemte Retter holdt sig
temmelig uforandret indtil vore Dage, hver Egn har bevaret sin Skik,
og Norden lod sig endnu nogenlunde tydeligt kortlægge, alt
eftersom der af Almuen nydes Fisk eller fed Kødspise Juleaften. Dog
har paa enkelte Punkter de forskellige Skikke i Mellemtiden
indgaaet ejendommelige Forbindelser. Paa Øerne ved Vestnorge
har man saaledes forenet Kød- og Fastespiser paa den Vis, at
man Juleaften Kl. 3 spiser "Steg", helst Faarekød, og lidt senere
til "Kvældsmad" fersk Fisk og Mælkesuppe[3]. I Småland har
man samlet alt i eet Maaltid: Først kogt Tørfisk, saa "Julesuppe", der
kun nydes denne ene Dag i Aaret og bestaar i Svinerygsuppe
og Sødmælk blandet sammen, derpaa Julegrød, Ribbensteg og
endelig Tærte[4]. En af de ældste Former for Juleaftens Kødret

[1] Christian den Fjerdes dansk-latinske
Stilebog. Brev 86 og Brev 276.
[2]
K. v. Weber: Anna Churfürstinn zu Sachsen. Leipzig 1865. S. 190.

[3] Eilert Sundt:
Harham. Folkevennen. Kristiania 1858. S. 406.
[4] Sam. Ödmann: Hågkomster från hembygden.
Örebro 1861. S. 20.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/7/0039.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 37 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|