Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figurer, "skrevne Sigtekager", som de kaldtes, var i det 16de
Aarhundrede almindelige i Danmark. Digteren Hieronymus
Ranch lader endog i sit Skuespil "Samsons Fængsel" den Filister,
i hvis Mølle Samson maatte trælle, bage Saadanne Sigtekager til
Fest[1]. Om
Julekagernes Størrelse meddeler Ærkebiskop Olaus
Magnus, at de i Sverige kunde være saa store som et lille Barn.
Ved Betragtning af den hele Skik med "Julekager" faar man
et levende Indtryk af, hvor lidt selv et Spand af
tusind Aar har at sige i Forhold som disse. For de nordiske
Vikinger, der fejdede paa England, var Skikken gammel og
velbekendt. Derom vidner, at i hine Egne, som de erobrede, har den
gamle, danske Benævnelse "Yule-cake" endnu den Dag i Dag
holdt sig i Almuesproget[2]. Naar Olaus Magnus i det 16de
Aarhundrede fjærnt fra Sverige mindes sit Hjem, omtaler han de
uhyre Kager, der bagtes ved Juletid og sendtes til Venner og
Bekendte. Og naar det om Bønderne i Nordsjælland i det 19de
Aarhundrede hedder, at de hver Jul bager 24pundige Kager af
hjemmesigtet Rugmel, som de derpaa skænker dels til Børnene og
Tyendet, dels til enhver mindre bemidlet, der har staaet dem bi
med Sommerarbejde[3], vilde denne Beskrivelse
vistnok med ringe Forandring kunne passe paa Oldtids Forhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>