- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
31

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarets første Aften skulde nemlig nødvendig hædres med rent
Undertøj, en Skiften Ham, som for manges Vedkommende slet
ikke gik saa ofte for sig i Aarets Løb. Det er denne Fordring,
hvortil der spøgefuldt sigtes i det gamle Ord: "Renlighed er en
god Ting, sagde Kærlingen, hun vendte sin Særk Juleaften". Det
er rimeligvis ogsaa denne indre Festdragt, der har givet
Anledning til den norske Overtro: at man i Julenætterne burde ligge
med Skjorten paa og ikke som ellers nøgen, da de underjordiske
i modsat Fald vilde tvinge En til i Søvne at vandre derhen, hvor
man var født[1].

Medens alle var samlede i Badstuen, stod det øvrige Hus en
Stund forladt. Dette Øde paa en Højtidsaften havde noget eget
hemmelighedsfuldt ved sig, og det er uden Tvivl heraf den Tro
udviklede sig, der var gængs f. Eks. i det sydlige Norge, at disse
Øjeblikke kunde benyttes til at faa sin tilkommende at se. Man
havde blot stiltiende at forlade Badet, klæde sig paa og ude i det
mørke Gaardsrum gaa tre Gange baglænds omkring Badstuen
med en Ølskaal i Haanden. Naar man da tredje Gang nærmede
sig Døren, lød et voldsomt Brag, hvoraf man ikke maatte lade
sig skræmme, og kort efter kom den tilkommende til Syne,
nærmede sig, tømte Skaalen og forsvandt[2]

Det paalaa den, der sidst forlod Badstuen, at fyre dygtigt i, saa
at Varmen kunde holde sig lang Tid endnu. Hensigten hermed
var at give ogsaa de usynlige Væsener, de afdøde Slægter,
Lejlighed til at tage sig et Bad, hvis de lystede[3]. Der er næppe noget andet Træk, der i saa tydelig og
troskyldig en Form viser os, hvor stor en Pris Nordboerne satte
paa Dampbad.

*



Efterhaanden som Husets Medlemmer, tvættede og højtidsklædte,
forlod Badstuen, samledes de alle i "Stuen". Enhver,
der traadte ind, hilste og genhilstes med den sædvanlige
Julehilsen. Denne var, i det mindste efter en senere Tids Skik at
dømme, saa nogenlunde ens Norden over og lød i sin korteste
Form omtrent saaledes: "Glædelig Jul! Helsen og Sundhed og
alt, hvad som kært er!"


[1] Norsk historisk Tidsskrift, 2den Række III 184.
[2] Norsk historisk
Tidsskrift 2den Række III 183.
[3]
Hans Hildebrand: Om julens firande. (Julqvällen. Sthlm. 1881. S. 2).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free