- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
29

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andet Steds fra. I Skotland f. Eks. sattes Juleaften baade Brød og
Ost ud i Døren for de gode Aander[1].

Alt sligt maatte være bragt i Orden, medens det endnu var
lyst. Thi fra det Øjeblik, den store Kirkeklokke lød,
"Mariklokken", som den endnu ofte kaldtes[2],
og det ringede til
Solnedgang, "gik Julen ind", og hvert Arbejde skulde ophøre. Det kneb
undertiden med at blive færdig, og mange fik sande det gamle
Ord: "Aaret er aldrig saa langt, Juleaften er jo trang"[3].

illustration placeholder

Fig. 6. De usynlige Væseners Gentjeneste.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Mariklokkens Toner forkyndte, at "Julen gik ind", og at dens
Fred og Glæde sænkede sig over alle, ikke blot over Mennesker
og Dyr, men over de hemmelighedsfulde, usynlige Væsener
tillige. Den samlede ligesom alt til et enigt Hele, forkyndte i et kort
Nu Livets og Verdens dybeste Hemmelighed: Alt er forløst.
Men i samme Nu skilte den det atter ad. Thi fra den Stund,
Klokken havde lydt, skulde hvert Rige – Menneskenes,
Dyrenes, de usynlige Væseners – skøtte sig selv og ikke tage Vare
paa hinanden. Lige saa godt og rigtigt det var at sørge for Dyrene
og de andre Væsener, medens Tid var, lige saa farligt var det at
ville gaa videre, og især at ville stille sin Nysgerrighed ved at
belure dem. Allerede Dyrene taalte intet Menneske mellem sig
som Vidne til, hvad der foregik blandt dem Julenat. De usynlige
Væsener naturligvis endnu langt mindre. Hvad Vætter, Nisser,
Underjordiske foretog sig Julenat for at yde Gentjeneste, forblev



[1] Norsk hist. Tidsskrift
2den Række III 183-84. -- Hans Hildebrand: Om Julens firande
(Julqvällen. Sthlm. 1881. S. 2).
[2] Ny
kirkehistoriske Samlinger II 462. -- A. Afzelius: Ur de
nordiska folkens lif I (Sthlm. 1882.) S. 11.
[3]
Ioan Bircherodii: Palæstra antiqvaria. (Hafniæ 1688). P. 195. --
Junge: Den nordsjællandske Landalmues Charakteer osv. Kbhvn.
1844. S. 228.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free