Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sagde: I Aften klæder jeg dig. – Til Sommer føder du mig"
[1].
I Smaaland bandt man af Julehalmen tolv smaa Halmbaand, saa
tykke som en Barnearm, et for hver af Aarets Maaneder, de
kaldtes for "Burmänner" og blev Juleaften satte op i Taget under
Rygaasen til Velsignelse for det kommende Aar[2].
Naar Stuen var færdig, mærket med Kors og røget med Krudt
og Svovl eller andet for at skræmme alle onde Aander bort, skred
man til det næste, at sørge for Udhusene og deres Beboere.
Ogsaa her blev der røget, Staal blev fæstet over Stalddøren, et
Kors af Tjære blev strøget paa alle andre Døre og ligesaa paa
Øltønderne, medens Skinker og Madvarer korsedes med Smør
eller Fedt. Paa de gamle dansk-svenske Øer ud for Riga-Bugten,
Øsel, Dagø og flere, hvor saa mange Minder fra den nordiske
Tid har holdt sig uforandrede, er ogsaa "Julekorset" bevaret i
sin oprindelige Form. Husfaderen mærker her endnu Vinduer
og Døre med et Kors, omgivet af en Kres. Dette er den
ældgamle Betegnelse for Solguden. Korset i dette Solbilled
har i Aarhundredernes Løb faaet selvstændig Betydning og er
fromt blevet udlagt først som Thors Hammer, siden som Kristi
Kors[3].
Naar Kvæget var blevet gnedet paa Tænderne med Salt eller
i enkelte Egne af Danmark med en Blanding af Salt og Sod
[4],
begyndte dets Helligaften. Denne betegnedes hele Norden over
ved en Ekstrafodring. Saavel Heste som Køer fik Kærne den
Aften ofte med et Par Ord til Forklaring saasom: "Det er
Julekvæld, Kyre mi!" "Her har du, for at du skal vide, at det er Jul!"
o. s. v. I Sverige anførte man som Grund til, at Hestene fik skær
Havre ved denne Lejlighed: "De have saa begæret den Gang,
da de kunde tale". I Holsten brugte man flere Steder tillige at
tænde et Julelys og sætte det ved Krybben.
Til Tak for al denne gode Pleje herskede der ogsaa et særligt
Liv i Stalden den Nat. Ved Midnatstide, i Frelserens
Fødselsstund, rejste alt Kvæget sig op, og efter hvad man vilde vide, fik
det endog en kort Stund menneskeligt Mæle. Sligt maatte
imidlertid ingen overvære. En Mand i Sorø-Egnen, der i en langt
senere Tid af Nysgerrighed vilde overbevise sig herom, blev den
hele Nat igennem kastet fra Væg til Væg, saa at han kom ganske
syg derfra, "og det var ikke Kvæget, der kastede ham".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
