Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 189 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - "Fægteskole" - Slagsmaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederik den Tredje og hans Halvbroder Christian Ulrik, begge i
Fodkamp. Kampmaaden mindede en Del om Turnering, idet man i
Slotsgaarden først kæmpede to og to med Lanse og Sværd over
en Skranke, der adskilte de stridende, og bag efter begge Partier
i samlet Flok gik løs paa hinanden. Ved dette sidste Sammenstød
var Skranken fyldt med Skud og Troldkærlinger, der gik af i
Ansigtet paa de kæmpende. Frederik den Tredje fik som tidligere
omtalt Tapperhedsprisen, fordi han med brændende Støvler og svedent
Haar holdt sig længst paa sin Post[1].


Fig. 135. Leg medKnive.
Kalkmaleri i Vigersted Kirke.
(Magnus Petersen: Kalkmalerier.)

Medens det ved alle disse Øvelser mer eller mindre var Kongen og
Adelen, der gav Forestilling for Folket, saa gav ved andre
Lejligheder Menigmand Styrkeprøver til bedste,
og Kongen og Adel udgjorde de fornøjede Tilskuere.
Det var overhovedet et Særkende for Tiden, at de Optøjer og
Udskejelser, som man nu til Dags ved Hjælp af Politi søger at holde
borte fra offentlige Forlystelser, den Gang just ansaas for
Morskabens naturlige Udslag, det fælles folkelige, hvori alle
Stænder forstaaende mødtes. <sp>Slagsmaal<sp> hørte derfor til overalt,
hvor Landsfaderen paa mere højtidelig Vis
samledes med sit Folk. Der blev enten ligefrem
givet Anvisning herpaa af Kongen selv, eller
hans Opbrud var Tegn til, at det brød ud som
en Afskedsfanfare. Et Par Eksempler vil gøre
os denne saa fremmede Tankegang mere tydelig.
Naar Kongen efter Kroning eller lignende store
Højtideligheder red fra Kirke, fulgte gerne tæt efter ham, eller red
umiddelbart foran ham, Herolder, som kastede nyslagne Penge i Grams.
Umiddelbart omkring Kongen fremkaldtes der saaledes
Slagsmaal overalt, hvor han kom frem. Ved den store
Forleningshøjtidelighed paa Torvet i Odense 1580 gav Kongen selv
Signalet til Kampens Udbrud, idet han efter med egen Haand at
have holdt paa "Blodfanen", medens han lydeligt udtalte
Forleningsordene, lod Herolden kaste Fanen i Grams ud iblandt
Tilskuerne og gjorde ligervis baade ved den slesvigske og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>