- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
179

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den enkelte Lov til at optage Kampen med indtil seks
Modstandere efter hinanden, saa længe han selv forblev uovervunden,
o. s. v. I Reglerne for Dystridtet paa Gammeltorv 1596 hed det:
Ingen maa rende mere end tre Løb. Sænker nogen sin Lanse af
Vanvare, saa at den kommer under Skranken, skal han regnes
at have tabt, selv om han faar den op igen og bryder derpaa sin
Modstander. Rammer nogen sin Modstanders Hest eller ham
selv under Bæltet, han skal ingen Pris bekomme. Hvo der med
sin Lanse render den anden et Baand eller en Fjer af Hjælmen,
skal regnes at have brudt sin Lanse paa ham. Render nogen sin
Modstander Bidslet løs, "med frit Stød, ikke under Armen",
tilregnes ham to Lanser, og Modstanderen fraregnes een. Taber
nogen Stigbøjlen, skal han have tabt i det Løb, selv om han
bryder sin Lanse. Hvo der bliver rendt af Hesten, skal gaa paa sine
Ben i sin ganske Rustning hjem til sit Herberg, med mindre
Jomfruerne, til hvem Dommerne skal henvise ham, giver ham
Forlov igen at sidde op[1], o. s. v.

Ofte afsluttedes hele Dystridtet med et sidste, storartet
Sammenstød, idet alle Deltagerne ordnedes i to Partier, det ene gerne
under Kongens eller Landsherrens Anførsel, og derpaa i to
langstrakte Linjer gjorde et samlet Angreb paa hinanden. Disse to
Rytterlinjer maatte for Pladsens Skyld i Reglen opstilles paa
tværs af Banen, og man kunde da enten lade. Midterskranken
blive staaende, saa at Hestene standsede herved, og kun
Lanserne mødtes over den. Eller man kunde lade Skranken
borttage, saa at Rytterne virkelig tørnede sammen, en yderst farlig
Art Øvelse, der nærmede sig stærkt til virkelig Kamp. Med
saadan almindelig Fægtning endte baade det store Dystridt paa
Gammeltorv 1559 og det tilsvarende i Stockholm 1561, ved begge
de to unge Kongers Kroninger. Med Hensyn til det svenske er
Forholdet ikke ganske klart; paa Gammeltorv synes ved
Slutningssammenstødet Midterskranken at have været fjærnet.

Den tredje og sidste Art Øvelse var at "drabe". Da dette
egentlig betød at kæmpe, lod Udtrykket sig ogsaa anvende om
Lansekampen. Men hvor det toges i indskrænket Betydning,
forstod man herved blot Kamp ved Sværd. Alt efter den enkelte
Turnerings Regler foregik denne Kamp enten mellem de enkelte


[1] Wolf: Encomion regni Daniæ. S. 289 ffg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free