- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
170

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Rytter lige straalende. Kun de tarveligste mødte i blank,
graaligjærnrustning. De rigere havde den indlagt med Sølv- eller
Guldforsiringer. Erik den Fjortendes Skjold og Carl den Niendes
fulde Rustning tager sig endnu den Dag i Dag prægtig ud med
deres Guldindlægninger; Hertug Adolf af Holstens ligesaa[1] (Fig.
125). Den Rustning, hvori Frederik den Anden plejede at ride
Dystløb, var helt forgyldt[2].
Det samme er den, der har staaet
paa Carl den Niendes Grav i Strengnäs Domkirke. Hvad der gav
det hele et ganske ejendommeligt Udseende, var de store, vajende
Fjerbuske (Fig. 126), der ikke blot anbragtes paa Hjælmen, men
ofte paa Hestens Hoved og stundom paa dens Bagdel tillige. I
Tyskland gik man hermed til store Overdrivelser. At man ogsaa
i Norden har haft usædvanlig store Fjerbuske, kan ses af Carl
den Niendes Hjælm, hvor ikke mindre end tre Rør hertil er
anbragte[3].
Ved Dystridtet paa Københavns Gammeltorv, Aar 1559,
havde flere af Hestene Pandebuske (se Fig. 129).

illustration placeholder

Fig. 124. Vælige Heste.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Det var intet Under, at der altid var en uhyre Tilstrømning for
at se et sligt Ridderspil. Om det Dystridt, der Aar 1559 holdtes
paa Københavns Amagertorv, Dagen før det større blev holdt paa
Gammeltorv, hedder det ret malende i en gammel Beskrivelse:

         De vilde da alle den store Lyst se.
         Paa Loft og Vinduer stode og de,
         Paa Bislag og Døre, paa Gaderne med.
         En Part brød Tag af Husene ned,
         At de kunde se det Ridderspil.


[1]
Københavns Tøjhus.
[2]
Tegnelser over alle Lande 1 November 1564. R. A.
[3] Nationalmuseet i Stockholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free