- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
154

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glædesskud. Salut - Fyrværkeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankrigs Skaal. Om samme Skydning skriver en af
Franskmændene: "Jeg saa gentagne Gange med Forbavselse Kuglerne
springe hen over Havfladen, det var, som om Neptun selv tog
Del i vor Glæde". Mindre hyggelig til Mode lader han dog til at
være bleven, da de gik fra Borde og Soldaterne affyrede en Salve,
medens Kanonerne dundrede løs, alt over Hovedet paa dem, en
Scene, der gentog sig for hvert Skib, de kom forbi. "Vi undrede
os stadigt over at se Kuglerne vande, idet de fo’r ind mod Land,
og jeg gyser ved at tænke derpaa. Mange af dem slog ned tæt ved
Kuskene med deres Karosser og Heste[1]". Naar man veed, at det
var Skik at skyde skarp Salut, forstaar man bedre følgende
Forklaring paa den nordiske Syvaarskrigs Begyndelse (1563):
"Som den danske Admiral med sine tre Skibe kom moksen
sammen med den svenske Flaade, skød de danske Danmarks Løsen,
tre Skud. Men idet Bøsseskytten fyrede det tredje Stykke, og det
slog fejl, befol Admiralen at anstikke et andet Stykke. Og, som
det løsnede, afgik det andet, som tilforn var antændt, og idet
Skibet vred sig, fløj Kuglen uforvarendes paa et af de svenske
Skibe og sønderrev der en ringe Ting udi deres Sejl. Derpaa
anfaldt de svenske med al deres Magt[2]". Forskellen mellem Krig
og Fred bestod jo her bogstaveligt kun i, om der var faldet fire
eller blot tre Skud.

Den samme Tid maatte selvfølgelig sværme for Fyrværkeri.
Man synes at have drevet det vidt heri, og ofte skildres
Fyrværkeri-Kunster som særligt vellykkede. Med stor Begejstring
omtales saaledes de ildsprudende Drager, der baade ved Frederik
den Andens og ved Erik den Fjortendes Kroning længe svævede
i Luften[3].
Ved to Lejligheder ydede man noget ganske
overordentligt, det var da ved Erik den Fjortendes Kroning og senere
ved Kronborgs Indvielse en hel Kamp blev fremstillet. I
Stockholm 1561 blev dog kun det halve Program udført. En
ildsprudende Drage fo’r ud fra et af Kirketaarnene og antændte et
udenfor Byen opført Træslot. Som til Forsvar affyredes herfra en
Masse Skud, men Dragen fik Overhaand, og under almindelig
Jubel gik tilsidst Slot som Drage op i Flammer. Derimod undlod
man "af Mangel paa Tid" at lade Landsknægtene, delte i to Hobe,
bombardere og forsvare et paa samme Mark opført befæstet
Slot[4].


[1] Schlegel: Samlung
zur Dänischen Geschichte. II. l, 142-43.
[2] Resen: Kong
Frederichs Den Andens Krønicke. S. 84.
[3] Resen: Kong Frederichs Den Andens Krønicke.
S. 30. -- Stockholms Magazin III (Sthlm. 1781). S. 106.
[4] Stockholms Magazin III (Sthlm. 1781). S. 106.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free