- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem, der vide Tonen til dem, i sig selv fryder et Menneskes
Hjerte, naar de ellers kvædes med en ren Kvindestemme eller
en stærk Karls-Røst. Saa at dersom nogen er glad, da forøge de
hans Glædskab udi ærlig Gæstebud og Samkvem"[1].

Vi skal senere under Beskrivelsen af Bryllupper kommer
nærmere ind paa Datidens forskellige Arter af Danse. Her maa vi
nøjes med at anføre, at de langtfra alle var blot adstadige og
afmaalte. Selv om dette gjaldt de fleste gammeldags, var der i
Tidernes Løb kommet en Del Ture og Lege til, der var livlige nok (Fig.
96). Endelig naaede i det 16de Aarhundrede en hel ny Slags Dans
til Norden, den blotte Runddans Par og Par. Fra sit Hjemland,
Polen, medbragte denne nye Dans mange uvante Ejendommeligheder,
baade i Retning af det ildfulde og det blot uvorne. Da
den hurtigt slog an i Norden, var mod Aarhundredets Slutning
Dans og Dans her to højst forskellige Slags. Den kunde være
værdig og højtidelig, og den kunde være yderst dristig og
voldsom. Dette fremgaar allerede af den Mængde Regler og Trusler
om Bøde, som baade i Norden og i Tyskland maatte gives mod
de altfor voldsomme Svingninger, der saa lidet passede til
Datidens Beklædning. I "alle christelige og dyderige Jomfruers
Æreskrands" opfordres derfor Jomfruerne til kun at "gøre en
kort, ærlig og tugtig Dans, udi hvilken de gaae sindig frem efter
hinanden, uden utilbørlig Omsvingen og anden Uhøviskhed"[2]
Men Dansens Voldsomhed oplyses bedst ved, hvad der gentagne
Gange berettes: at Kvinder blev dansede ihjel. Aar 1587 den
20de November segnede saaledes under Dansen paa Koldinghus
en af Dronning Sophias Jomfruer, Ellen von Mehlen fra
Broholm, død om. Det samme hændtes tre Aar efter med Jomfru
Gertrud Kaas[3].
Ved Iver Juels Bryllup den 18de September
1597 sank efter en Dans med Albert Friis Fru Mette Morten
Krabbes om og døde med det samme[4].

Paa Dansens det begrænsede Omraade gav Renæssancen i
Norden sig et af sine, om ikke tydeligste, saa dog heftigste
Udtryk.

*




[1]
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser. V. 40.
[2]
Alle christelige oc dyderige Jomfruers Æreskrantz. Sorø (uden Aar) F. 7.
[3] Fyhn: Efterretninger om Kolding. S 33. --
Becker: Danske Herregaarde VIII Broholm.
[4] Samlinger til
Fyens Historie og Topographie VI 424.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free