Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 126 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i at lade sig høre offentligt, især i Byer som f. Eks. Helsingør
med stærk Tilstrømning af fremmede og et Utal af Logihuse. Ved
Markedstid var Ævret opgivet og denne som andre Næringer fri for alle.


Fig. 86. En Sækkepiber.
Kalkmaleri i Høve Kirke paa Sjælland.
(Efter Magnus Petersen: Kalkmalerier.)

Farlige Medbejlere for Stadsmusikanterne synes de saakaldte
"Taarnmænd" paa de kongelige Slotte at have været. Ogsaa de
var jo Spillemænd, stundom som paa Kronborg og Københavns Slot
fem i Antal, og deres Virksomhed ikke større, end at den
tillod Bifortjeneste. I København lykkedes det under Christian den
Fjerde Andreas Plattenslager at blive Taarnmand og samtidig helt
fortrænge Stadsmusikanten. Samme Andreas Plattenslager synes ogsaa i
Stand til at overkomme meget. Han paatog sig "selv femte at blæse
i Instrumenter paa Slotstaarnet hver Morgen Kl. 5; dernæst Kl. 10
at blæse i Trompeter og siden straks efter lege paa Instrumenterne;
i lige Maade til Aftensmaaltid, naar Klokken er 5, at blæse og lege
paa Instrumenterne, desligeste om Aftenen, naar Klokken er syv, til
Godnat". Desforuden skulde han lade sig bruge til Bryllupper,
Barsler og andre Gæstebud i København og Køge og andre Steder i
Lenet saavel med at følge til og fra Kirke som i selve Gæstehuset.
Kunde han ikke selv møde, forpligtede han sig til at
skaffe Stedfortrædere. Med samme Ansættelse blev iøvrigt
Kampen mod Løsgængere klogeligen Opgiven, idet fra nu af "andre
ekstraordinære Spillemænd" fik Lov til "at lade sig bruge i
Kældere og Kroer"[1].

Foruden disse faste "Taarnmænd" holdt Kongerne desuden en
Mængde Musikanter (Fig. 87), der benævnedes forskelligt:
Spillemænd, Trompetere og Instrumentister[2]. Ved Spillemænd i
snævrere Forstand forstodes vistnok kun Pibere og Trommeslagere. To
af disse var tilforordnede Drabanterne[3]. At Trompeternes Antal
ikke nar været ringe, kan ses af, at der Aar 1591 ved det danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>