Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salmesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hele aandelige Eje. Alt, hvad der nemlig rummedes af Indtryk
ud over det daglige Livs Dont, det var for de allerflestes
Vedkommende modtaget, ikke som nutildags gennem Læsning,
men gennem Folkesangen. Kun for een Art afstemninger havde
disse Sange hidtil ikke ret ejet Udtryk, det var de religiøse. Med
dem var man tyet til Kirken, for at høre dem udsungne paa det
fornemme, fremmede Sprog, i bløde, mægtige Toner, men fjærnt
og kun højtidsfuldt bevægende. Nu aabnedes med eet ogsaa hele
dette Omraade. I den nye Salmesang føjedes det manglende Led
til, pg øjeblikkelig indtog denne den Plads, der saa længe havde
staaet og ventet paa den.
Det undrer, at Romerkirken med sit skarpe Blik ikke selv
havde opdaget den Kraft, der laa i Salmesang paa Modersmaalet.
Medens selv dens ædleste Forsvarere, en Poul Helgesen, f. Eks.,
kun havde Syn for Menighedssangens Mangler, og Øre for dens
Mislyd – "ved denne nye Kvædskab er kun Raab og Skraal
blevet forøget, men Gudelighed ikke formeret"; det er
vederstyggeligt, "at hellige Salmer skulle synges som en Springevise"[1]
– saa sneg disse samme Sange sig, for en stor Del ved
Melodiens Hjælp, ind i Folks Hjerter og udsaaede derinde alt det
kætterske Frø, de bar i sig. Det lød lige betagende, hvad enten
man saa hørte gamle, kendte Melodier som: "Jeg tjente mig udi
Grevens Gaard", "Der staar et Slot i Østerrig", "Jeg stod mig
op en Morgenstund", ja "Springeviser", Visen til "at synge Brude
til Sengs med", hvilken f. Eks. Biskop Palladius benyttede, blot
belagt med nye Ord – eller man pludselig blev slaaet af en ny,
iørefaldende Melodi, bragt herhid maaske langvejs fra,
oprindelig forfattet af Luther eller vel endog af en Kalvinist fjærnt i
Frankrig[2].
Det er mærkeligt at se, hvor hurtigt Melodier og Ord
forplantedes. Ikke blot gamle tyske, men ogsaa franske Folkemelodier,
for ikke at tale om, hvad Luther selv havde sat Tone til, naaede
hurtigt op til Norden og lød snart som gamle bekendte. Mellem
Sverige og Danmark-Norge fandt der en livlig Udveksling Sted,
der ofte gør det næsten umuligt nu at afgøre, i hvilket Land hver
enkelt Salme først er opstaaet. Hvad endelig Udbredelsen
angaar, saa foregik denne kun i ringe Grad ved Hjælp af trykte
Salmebøger – Folkets Flertal forstod jo ikke at læse – men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
