Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem, som ovenfor omtalt, endnu "vanvittige i deres Børnelærdom",
og udkrævedes der for at blive Præst ikke videre end
engang at have siddet paa en Skolebænk – thi Betingelsen: at
have studeret ved Universitetet, kunde langt fra gennemføres
– saa borgede Navnet "Gejstlig" kun for et Lavmaal af
Kundskaber. Det var maaske endda ikke de uheldigste, naar vi f. Eks.
hører om, at den anden lutherske Præst i Jandrup i Ribe Amt
var Sognets Smed[1],
eller at en Karl hos Bispen i Bergen Aar
1569 blev ordineret til Præst[2],
eller at i Aaret 1552 en Discipel
i Odense Skole hermed forenede Stillingen som Præst ved
Hospitalet. Om samme Præst lyder siden Bispens Dom, at han
havde "et lydeligt Maal, men var en ulærd Mand", et
Vidnesbyrd, som ikke gendrives ved, at han engang i en Prædiken
erklærede Saul for en Søn af David[3]. Men værst var uden Tvivl
den Mængde Løsgængere, der drog Landet rundt, spejdende
efter, hvor et Kald var ledigt eller Plads for en Kapellan, i Haab
om, at naar først Menigheden var vunden og Bispens Medlidenhed
vakt, skulde det at holde en Prædiken ikke volde nogen Vanskelighed[4].
Under Saadanne Omstændigheder var det vistnok heldigt, naar
mange Præster slet ikke indlod sig paa selv at forfatte en
Prædiken, men indskrænkede sig til at lære et Stykke udenad eller
endog blot læse det op af en "Postille". Hvor almindelig denne
Skik har været, kan ses af det Udtryk, som bruges i selve
Kirkeordinansen: "at prædike en Bog". "Ej skulde derandre Bøger
prædikes, end de som ere lette og nyttelige"[5]. Aar 1546
udstedtes der almindeligt Forbud mod den blotte Oplæsning; man
skulde gøre sig den Ulejlighed at lære Stykket udenad[6]. Men at
dette Forbud ikke er efterkommet, kan ses af, at det alene for
Sjællands Vedkommende maatte gentages med Trusler om
Afsked baade Aar 1563, 1566 og 1567[7]. Saavel Hans Tausen som
Niels Hemmingsen og flere andre har udgivet Saadanne Postiller
med det udtrykkelige Maal for Øje herved at række Prædikanter
en hjælpsom Haand. Brugen af Postiller som Andagtsbøger
for Hjemmet blev derimod først en senere mere udvidet
Anvendelse. Ved at benytte Postillen opnaaede Prædikanten paa en
nem Maade at holde sig Kirkeordinansen efterrettelig: "Ikke
skal han, som prædiker, staa og sige, hvad hannem lyster selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
