Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altere og Helgenbilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa med ny Altertavle, ja endog stundom med en Døbefont af
Træ, senere med en ny Række lukkede Siddepladser foroven
(Pulpitur) (Fig. 55), gav nok af Opgaver. Man bestræbte sig for
at pryde alt dette Træværk med Farver og Forgyldning. Der kom
hist og her endog nyt Liv i den gamle Udsmykning af Kirkens
Loft og Vægge ved Kalkmalerier. Kort sagt, en ny Tid begyndte,
hvor Kirkeplyndringen afløstes af Offervillighed, og efter en lang
Sløvhedstid Glæden ved et værdigt Gudshus atter syntes at
gennemstrømme Menigheden.
Dette Udslag af det Nye vilde alene dog maaske ikke have
været i Stand til at overvinde og fortrænge det Gamle. Dette var
jo dog mere end kunstigt udført Træværk. De gamle Altere,
Guds-moder, Helgenbillederne havde hver især i trange Tider staaet
deres Prøve og bragt Hjælp. Men det Nye fik en uventet
Forbundsfælle, der sikrede det Sejren. Menighedens
Forfængelighed blev kirkeligt pirret. Der gik Rangsyge i hele Midterskibets
Befolkning.
Ved to afgørende Lejligheder i Danmarks Udvikling er en
almindelig Misstemning bleven bortledet og lammet ved en kraftig
Appel til Folkets Forfængelighed. Anden Gang var da Forbitrelsen
over Enevældens Indførelse (1660) bragtes til Ro ved et saa
simpelt Middel som Indførelsen af "Rangforordningen". Istedetfor
at pønse paa Oprør, begyndte den skuffede Adel og Borgerstand
alle som een at kravle frem imod og opad den opstillede
Rangstige. Noget ganske lignende foregik efter Reformationens
Indførelse. En nyskabt Rangforordning for de kirkebesøgende drog
alles Sind og Tanker til sig og lod selv Spørgsmaalet om
nedlagte Altere og Helgenbilleder for en Del træde i Skygge.
Sagen var simpelthen den: Blandt de nye Stolestader paa
Kirkens Gulv var selvfølgelig de øverste de bedste. De var de
fornemste, nærmest ved Alter og Prædikestol. Men Pladserne i
Stolestaderne blev nu ikke Enkeltmands Eje, men fastsattes som
en Slags offentlige Æressæder, hvis Besættelse tilkom Kirkens
Styrelse, der omhyggelig havde at vaage over Menighedens
Rangfølge i det hele samt føre Forfremmelses-Listerne[1]. Hermed var
hele Spørgsmaalet om Rang og Sæde bragt ind i Menigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
