- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
56

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudstjenestens Tider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2

<h1>SØNDAG</HI>

*



DEN hyppigst tilbagevendende Helligdag var Søndag. Til
denne glædede man sig Ugen igennem. Fra tidlig
Morgenstund var man paa Benene, et og samme Maal vinkede enhver:
at kunne møde højtidsklædt ved Kirken, lidt førend
Gudstjenesten begyndte. Hvad der drog alle hid, var en broget Blanding af
religiøse og verdslige Bevæggrunde, thi for enhver Art af Trang
ejede denne Sammenkomst en Lindring. Det var netop Reformationens
Styrke, at den ved at samle Kirkegangen om en
Prædiken til bestemt Klokkesiet, gav det hele Stævne en fastere Form,
Søndagens Midtpunkt en forøget Betydning.

I de større Købstæder havde man Valget mellem tre Tider for
Gudstjeneste: Froprædiken, der varede fra Klokken 5 til 6;
Højmessen, hvortil Klokkeringningen begyndte allerede Kl. 7, og
som med Brudevielser, Barnedaab og Indledning af Kirkegangskoner
varede til Kl. 10; endelig Aftensang Kl. 2-3[1]. Foruden
disse Gudstjenester holdtes der endnu saavel i København og
Ribe som maaske andetsteds, en "Tolvprædiken". Hensigten
hermed var højst forskellig. I København paa Christian den Tredjes
Tid, førend en egen Slotskirke blev indrettet, holdtes
Tolvprædiken i Frue Kirke (Fig. 43), for at Kongen og Dronningen kunde
høre en Prædiken paa Tysk af Hofprædikanten. I Reglen kørte
de derned fra Slottet, men naar "Vejret var lystigt", havde
Københavns Indbyggere den Glæde at se baade Hs. Majestæt og
Dronningen med sine Jomfruer ride til Kirken paa Gangere
[2]".


[1] Terpager:
Ripæ Cimbricæ. S. 578 -- H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets
Historie I, 683. -- Sjællandske Tegnelser 9 Februar 1580. R. A.
(Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger IV 397).
[2] Jens Lauritsøn Wolf: Encomion regni Daniæ. (Kbhvn. 1654.)
S. 146.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free