Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der paa en Søndag holder Bryllup i en københavnsk Kirke med
sin syvende Mand, vil være stærkt udsat for Mistanke. Men
hendes Sag er haabløst tabt, naar hun, tirret af Mængden, der
trænger paa, saa at hverken Præst eller Brudepar kan staa i Ro, vover
at love dem "andet at tænke paa". Det er efter Datids Forhold
lige saa given en Sag, at hun vil ende paa Baalet, som at nogle af
hendes Bekendte vil blive brændte som hendes medskyldige
[1].
Næst efter Alder og Mangel paa Tække var intet saa farligt for
Kvinder som Ry for Kundskab. I enkelte Tilfælde synes blot
det at være gift med en Gejstlig at have været nok til at vække
Mistanke. I Bergen blev saaledes ved Aarhundredets Slutning
Biskop Foss’ Hustru anklaget for Trolddom, og Slotspræst
Absalon Beyers Enke brændt for samme Brøde, skøndt hun selv og
de to Præster, der fulgte hende til Retterstedet, erklærede hende
for uskyldig[2].
Kyndighed i Anvendelse af lægende Urter har
bragt mangen i Ulykke, og det er fuldt forstaaeligt, at Magdalene
Zeger, Enke efter en medicinsk Professor ved Københavns
Universitet, blev betragtet som en Heks, siden hun havde
Kundskaber nok til at kunne skrive de aarlige Almanakker og forsyne
dem med de almenyndede Vejrforudsigelser. At hun desuagtet
slap fra det med Livet, skyldtes uden Tvivl, at hun, der opholdt
sig i Kolding, havde en mægtig Beskytterinde i Enkedronning
Dorothea paa Koldinghus[3].
Af Mænd i Borgerklassen var Gejstlige de mest udsatte. I
Følge Folketroen burde jo enhver dygtig Præst kunne "mere
end sit Fadervor". Men det, at have Ry for at være inde i den
sorte Kunst, var et tveægget Sværd, der ved Lejlighed let kunde
vendes mod den Paagældende selv. Man undres over, hvad der
kunde give Stof til Mistanke, som f. Eks. det uskyldige at eje
Christen Pedersens danske Lægebog, Udgaven af 1553, paa hvis
sidste Blad der er afbildet et Hjul[4]. Hvad der i ikke ringe Grad
udsatte Gejstligheden for Fare, var den Ærgerrighed, der
stundom drev anholdte Hekse til at tilstaa, at der var Præster med i
deres Selskab, som havde døbt Voksbørnene o. s. v., Angivelser,
der sjældent forfejlede deres Hensigt: at give samme Kvinder og
deres Færd en forøget Betydning.
Betragter vi nærmere de ved Pinebænken aftvungne Tilstaaelser,
saa viser et af to sig saa godt som altid at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
