Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 48 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Tiaaret 1560-70 forefaldt der af bekendte Trolddomssager i
Danmark følgende: Paa Lolland brændtes en Kvinde for
Trolddom, men frifandtes atter ved en Landstingsdom efter sin Død[1].
Rigsraad Iver Krabbe, der døde 1561, viste sig at være forgjort, i
hvilken Anledning to Kvinder blev brændte og to Karle, der var
flygtede, dømtes til Baalet[2].
Aar 1563 fik Otto Claussøn til Nørholm nogle Troldfolk dømte og
Befaling udvirket til at lade en bortrømt pinligt forhøre, der alle
havde været med til at forgøre hans Hustru og Børn[3]. Aar 1564 blev
nogle Troldkvinder brændte, der havde forgjort Fru Margrethe Valkendorf
[4].
Aar 1566 forgjordes den danske Flaade, saa at den strandede paa Gotland;
først længe efter opdagedes de skyldige Kvinder og blev brændte
[5]. Aar 1567 faldt Jørgen Fyrbøder ned fra Frue Taarn i København af Trolddom forblindet[6]. Samme Aar ægtede en gammel Kone
en ung Mand i Nikolaj Kirke, men blev en Ugestid efter overbevist om
at være en Heks og tillige med nogle andre Kvinder brændt udenfor
Byen[7].
Aar 1570 brændtes for Trolddom Jens Degn i Birkerød
[8].


Fig. 39. Heksebaal i Mora(Dalarne).
(Efter et Kobberstik Gravenhag 1670.)

Man vilde uden Tvivl fejle, hvis man med disse enkelte
bekendte Tilfælde antog de virkelige Sagers Tal for udtømt. Hvor
vi ellers har Datidens Lensregnskaber til vor Raadighed, viser
det sig, at der bagved de mærkeligere Tilfælde, der ad anden
Vej er komne til vor Kundskab, gaar en bred Strøm af
Dødsdomme, der næppe har været synderligt omtalte udenfor den
nærmeste Omegn. Et rystende Indtryk af det samme faar man
ved at høre Peder Palladius’ Kampraab, hvori han glødende af
Iver henviser sin Samtid til, hvad der alt er udrettet, og saaledes
kommer til at omtale en Mængde Tilfælde, af hvilke ikke et
eneste ad anden Vej er naaet til vor Kundskab. Hans Ord, der
er skrevne omtrent ved Aarhundredets Midte, lyder saaledes:
"Troldkvinderne faar nu deres rette Løn. De kunne nu ikke
længer bare sig i denne Evangelii lyse Dag. De faar nu en
Verdsens Skam. Af Verden med dem! det er og deres fortjente Løn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>