- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
44

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at gaa til Holland, stikke Hul paa Digerne og sætte Landet
under Vand. Da denne stolte Flaade paa Udvejen ankrede op ved
Helsingør, blev Togets Udfald allerede afgjort. Gyde
Spandemagers og nogle andre Troldkvinder, der var samlede i en Dal
udenfor Byen, forgjorde den ved deres Kunster, saa at Sejlene
hang slappe og Skibene ikke kunde komme af Stedet. Men
Forbandelsen fuldbyrdedes først ret, da Flaaden endelig naaede
Zeeland. Thi idet den søgte at lægge ind her, blev den bestandigt
dreven tilbage og maatte tilsidst formedelst stærk Storm drage
hjem med uforrettet Sag. Straks ved Hjemkomsten blev der
optaget Forhør og Pinebænken ikke sparet for at faa fuld Klarhed
over, hvilke de Personer var, der havde været med i Dalen ved
Helsingør[1].

Anden Gang var i Aaret 1566 i Slutningen af Juli Maaned, da
den danske Flaade efter en Kamp med den svenske kastede
Anker ved Visby paa Gotland for at begrave en falden dansk
Kaptajn. Forgæves advarede Kommandanten i Visby dem mod
den farlige Ankerplads. Forgæves havde man "Natten tilforn
klarligen hørt ynkelige Raab og Skraal under Skibene i Vandet".
Admiralen var halsstarrig, og Følgen blev, at i den forfærdelige
Storm, der opkom om Natten, gik en halv Snes af de største
danske Skibe under med Mand og Mus. Denne Ulykke, der
greb saa stærkt ind i Danmarks hele Stilling, skyldtes nogle
Troldkvinder, der for en ussel Vindings Skyld – for at en
Værtinde i København kunde beholde noget Gods, som en af
Kaptajnerne havde givet hende i Forvaring – ikke tog i Betænkning
at bringe en saa forfærdelig Ulykke over Landet. Det var kun
en tarvelig Erstatning, at alle de Paagældende siden blev
brændte[2].

Tredje Gang endelig var da i Aaret 1589 en dansk Orlogsflaade
paa fjorten store Skibe foruden en Mængde smaa, alle
under Admiral Peder Munks Befaling, skulde føre Christian den
Fjerdes Søster Anna som Brud til Skotland, hvor Jacob den
Sjette ventede hende. Flaaden sejlede fra Kronborg den 1ste
September. Men næppe var den kommen Kattegattet ud, førend
den fik uafbrudt Modvind og forfulgtes af stadigt Uheld:
Orlogsskibene sprang læk og kunde ikke komme af Stedet, medens
Handelsskibe til Spot og Spe sejlede dem forbi baade paa den


[1] Christian den Tredies Historie ved Niels Krag
og Stephanius. Dansk Oversættelse. I (Kbhvn. 1776). S. 263-65. --
Danske Magazin 3die Række I 54-67.
[2] Resen: Kong Frederichs den Andens Krønicke.
Kbhvn. 1680. S. 160-62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free