Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes skulde det kunne gøre Skade? Hvis sligt medførte
Pagt med Djævelen, saa havde over det halve Land gjort sig
skyldig i denne Synd. Thi Alverden tyede til Saadanne Midler, og
det ikke blot Almuen paa Landet (Fig. 35), der lod læse over sig
mod Gigt og andet og lod sine Kreaturer signe mod Forgørelse,
men selv de højest stillede var med. For blot at nævne et Par
Tilfælde, saa lod f. Eks. Jacob Sparre sig signe af "Hellig Ludse",
hver Gang han skulde til Landsting. Og da han en Gang to Dage
i Rad forgæves havde jaget i sin Raahave, lod han hende gaa
langs Hegnet og slaa hver Stolpe med en Kvist og signe den.
Ganske rigtig skød han to Dyr i Raahaven inden Aften[1].
Sigvard Grubbe fortæller i sin Dagbog fra en Rejse i Sverige:
Overnattede vi i Aaby hos Præsten Hr. Hans, og her fik jeg fat i en
"Hestebottere", som med et Par Ord helbredte min Hest, der
var bleven temmelig halt, da vi drog gennem Hulvejen[2].
Men alt saadant var alligevel, hvo der saa gjorde sig skyldig
deri, den uforsvarligste Letsindighed. Djævelen var til Stede ved
hvert af disse Foretagender og lod sig hverken skræmme af
et Kors eller af Jesu Navn nævnet i en Remse, som maaske
"Djævelen selv eller en Munk"[3] – hvad der omtrent kunde
komme ud paa eet – havde sat i Omløb. Kirken dømte ogsaa
klart nok herom. I Fyn blev saaledes Aar 1568 Mikkel Degn i
Rørup og 1575 Hans Degn bandsatte paa Grund af deres
Signen[4]. Paa Sjælland blev Aar 1573 Præsten Jacob Andersen i
Jørlunde afsat fra sit Embede og sat i Fængsel i Sorø paa Grund
af hans "Signelser og anden Djævelskab"[5]. I Stavanger maatte
Aar 1584 Jacob Jonson staa aabenbar Skrifte for hans Læsning
mod Gigt m. m. og maatte under Livsstraf love aldrig at bruge
saadan Forfængelighed tiere[6]. Og i Peder Palladius’ fyndige
Sprog lyder Omtalen af Kvinder, der signer og helbreder Folk
og Fæ, saaledes: "En Kostjert med Eddike! Djævelen har hun,
saa faar hun og med sin Signelse. Saa faar ogsaa du, om du lader
dig eller dit Fæ signe af hende. Vel kan din Ko faa det bedre,
som dig tykkes. Men din Sjæl fordømmes ind i Helvedes
Afgrund med din Signelse. Kvinde, vár din Mund, at du ikke faar
en sviende Hale!"[7]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
