Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 39 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kastede, brødes Benet i hans Overarm. Han mødte da paa
Raadhuset med Armen i Bind, klagede over sin Vanførhed og sigtede
Kirstine Jep Brænders som den skyldige, idet hun havde lovet
ham saadan Ulykke. Han var dog ikke mere vanfør, end at han
kunde udføre sine Embedsforretninger: fængsle en Fyr, der med
Vold vilde skaffe sig og en løsagtig Kvinde Nattelogi i hans Hus,
behørigt kagstryge otte Kvinder paa Torvet for Utugt o. s. v.,
o. s. v. Men et halvt Aar senere skulde han paa "Sletten"
henrette en Kvinde, der havde staaet i utilladeligt Forhold til sin
Svoger. Ved første Hug Saarede han hende kun lidt i Halsen,
endnu en fem, seks Gange huggede han forkert, hun skreg
fremdeles, saa kastede han Rettersværdet og satte afsted i Løb over
Grøfter og Gærder, men Mængden efter ham og sønderrev ham.


Fig. 34. Lystgaarden Lundehave ved Helsingør (det senere Marienlyst),
anlagt af Frederik II i 1580’erne.
(Efter Braunius: Theatrum urbium IV.)

Da Bødlen var omkommen saa ynkeligt, mødte hans Enke paa
Raadhuset i Helsingør og anklagede Kirstine som den egentlig
skyldige i hendes Mands Død. Kirstine flygtede bort for at
undgaa Faren, men forgæves. Det gav blot Anledning til, at endnu
værre Ting kom op om hende. Saaledes oplystes det blandt
andet, at hun en Gang, da Peder Christensen stod i en Stue, var
kommen derind og havde taget ham om Halsen; men han var
bleven vred og havde slaaet hende i Næse og Mund, saa at det
blødte, og siden havde han bedt hendes Mand holde hende fra,
hvor han var. Kort efter blev Peder Christensen syg, saa at han
tabte baade Syn og Mæle og maatte til Bartskær i Søborg. Men
hvo, der havde voldt ham den Sygdom, fremgik noksom af, at
Kirstine Brænders sad med sin Datter og en anden Kvinde ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>