- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
17

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belysning - Den svage Belysnings Følger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skadelig for Sundheden, hvorfor man burde i det mindste til Brug
i Soveværelser om Natten have Lys af særlig renset Voks, der
gav mindre Os[1].

Derimod skulde det synes, at man kun behøvede at have
overværet een af Datidens Aftenfester med dens forholdsvis rige
Belysning for at faa et pinligt Indtryk af, hvor mørkt og trist man
dog havde det til daglig. Men intet tyder paa, at dette er gaaet op
for Datiden. Den skarpe Adskillelse mellem Fest og Hverdag
vedblev fremdeles. To Enkelt-Lysestager ansaas endnu for et
kongeligt Udstyr[2], og selv i meget
velhavende Forhold nøjedes man med et Talglys. Det er i saa Henseende oplysende at
sammenligne det nordiske Forbrug med fremmede Forhold. Tre
schlesiske Adelsmænd, der i Aaret 1628 med deres seks Tjenere
opholdt sig paa Malmøhus i ni Maaneder som kongelige Gæster,
brændte i denne Tid paa deres Kamre ialt 560 Pund Talglys
[3],
medens der f. Eks. Aar 1572 sammesteds til hele det vidtløftige
Slots Belysning Aaret igennem blev, baade af Lensmanden, hans
Svende og af al Slottets øvrige Betjening tilsammen, ikkun brugt
650 Pund[4].
Hos den fattigere Befolkning veg jo, som før omtalt,
endog Talgpraasen eller Tranlampen for en "Tyripind", der kun
tændtes ved Ovnens Gløder i de faa Øjeblikke, det gjordes
fornødent. Hvor sligt fandt Sted, ophørte al Tale om Belysning;
Mørket maatte siges at være Herre, fra den Stund det faldt paa.

*



Følgerne af denne Mørkets Overmagt til daglig blev i
dobbelt Henseende afgørende.

For det første standsede al Virksomhed, saa snart
Dagslyset veg. Kvinderne kunde vel endnu gribe til en eller anden
huslig Syssel, der ikke krævede synderlig Belysning, saa at de i
det mindste ikke syntes ledige. Men for Mændenes Vedkommende
var saa godt som alt Arbejde afskaaret. Aandelig
Adspredelse, Avislæsning eller anden slig Underholdning kendte Tiden
ikke. Selv saa ringe en Erstatning for Virksomhed som
Tobaksrygning var endnu ubekendt. Forbindelse med Omverdenen i


[1] H. Ranzau: De valetudine conservanda.
Lipziæ. 1573 p. 52
[2] Se ovenfor Side 12
[3] Danske Samlinger 2den Række V 372-80.
[4] Malmøhus Lensregnskab 1572. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free