Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening med en Fætter pryglet nogle Skræddere. Samme Fætter
begik kort efter et Drab. Den ældste, Jens, var derpaa uforsigtig
nok til at saare en Søn af en af Borgemestrene, og blev i den
Anledning for en Tid sat i "Finkeburet". Samme Borgemestersøn
dræbte iøvrigt kort efter en Mand i lovligt Nødværge. Da Jens
var sluppen ud, Saarede han en drukken Skolediscipel, men blev
selv saaret i et andet Slagsmaal. I Forening med sin Broder Søren
pryglede og Saarede han derpaa en Mand, som de klemte mellem
Bord og Væggen. Om Natten forstyrrede de Byen ved drukne at
gaa med Spillemænd foran sig, og i en Rus kom Jens af en
Fejltagelse til at tilføje Broderen Søren et Saar. Jens slog derpaa paa
egen Haand Jens Hattefilter blodig, men saaredes selv kort efter
i Hovedet under et andet Slagsmaal. Paa samme Tid "slog Søren
en Skræderkone blaa", men dræbtes derpaa i et Slagsmaal i
Altona 1602. Jens traadte nu noget i Skygge for den yngre Broder
Hans, der imidlertid var bleven voksen. Jens slog kun ved
Nattetid nogle Ruder ud og blev selv saaret i Haanden, men paa samme
Tid indlod Hans sig i Kamp med to, som han begge Saarede, og
overfaldt og myrdede derpaa den 72-aarige Raadmand Hans
Jessen, hvem Familjen skyldte 150 Daler. I denne Anledning blev
Hans selv halshugget i Ribe 1604 og "døde kristeligt", som Biskop
Jens Hegelund udtrykker sig. Jens var nu bleven mere adstadig;
derfor løb han ogsaa fra Raadhuskælderen, da en, der beskyldtes
for at have stjaalet et Faar, vilde efter ham med et Tinkrus, fordi
Jens, den Gang den anden begyndte at synge: "Munken han
sprang i Abildgaard", havde afbrudt ham med: "Sprang der ikke
et Faar med?" Jens var fremdeles den eftergivende, da senere en
paa Gaden tog Bøssen fra ham og satte ham en Daggert for
Brystet. Aar 1608 fik han endnu givet en Vintappersvend en paa
Øret, men blev selv, da han om Aftenen gik ned i Vinkælderen,
temmelig haardt saaret med en Stage i Hovedet. Aar 1610
endelig døde han, idet han med Spyd i Haand stod og saa paa to, der
sloges, af hvilke den ene da jog ham sit Værge gennem Brystet.
Drabsmanden henrettedes siden i Viborg[1].
At disse og alle de andre evindelige Slagsmaal ikke var
Familjefejder, fortsatte gennem Slægtled, men aldeles planløse og
tilfældige Udbrud af Voldsomhed, kan bedstses af, hvad der hver
enkelt Gang angives som Stridens Anledning. Som Aarsag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
