Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den fælles Bevægelse, ogsaa fik sig en halv Læst Øl og derpaa
drak uafbrudt "Dag og Nat, dansede, trommede, hoverede og
raabte"; eller naar et Par Folk sammesteds svor paa at ville
"drikke idag, saa at det skulde spørges imorgen" og derpaa drak
og drak indtil begge døde[1].
Om Tilstanden blandt Bønder kan man danne sig et Begreb
ved at sammenholde de tidligere omtalte utallige Bøder for
berusedes Optøjer i Kirken med, hvad Biskop Palladius finder det
naturligt at lægge Landmenighederne paa Sinde i sine
Visitatsprædikener. Han gaar ud fra som tilladeligt, at man "drikker
en Skaal Øl over Tørsten", men tilraader blot bestemt at gøre
dette ikke i Købstaden, saa at man drukken sætter Hest og Vogn
til i Mulm og Mørke og maaske selv knækker Halsen undervejs,
men i Nærheden af Hjemmet eller helst hjemme, "saa kan du
gaa udi din Seng, naar som du haver fanget en Skaal Øl over
din Tørst". Men, tilføjes der, "sæt ikke din Hustru i Rette, naar
du kommer hjem, drukken og fuld, det gør ingen Dannemand.
Gør det om Morgenen, naar I ligge tilsammen i Sengen, eller
naar I ere komne op og ere baade fastende og ædru"[2]. Fra en
noget senere Tid hedder det endnu om Bønderne i Telemarken:
"Naar de gøre Gæstebud, og der findes nogen, som ikke bliver
drukken, holdes det for, at Guds Forbandelse hviler over den
Person, hvorom man siger: Gud naade den, som Guds Gaver
ikke bide paa. Hænder det, at Gæsterne i et Gæstebud ikke blive
drukne, gaar Værten saa bedrøvet omkring, som om hans Gaard
var afbrændt"[3].
Betragter vi endnu Drukkenskaben i Forhold til de forskellige
Aldere, saa træffer vi i det 16de Aarhundrede Drenge lige saa
hyppigt berusede som Mænd. Dette skrev sig uden Tvivl fra
Tidens Skik at lade Skolebørn være opvartende ved Gilder, hvor
det næsten var umuligt andet, end at det maatte gaa dem som
de voksne Gæster. I Datidens Skolelove var det derfor ogsaa
forudsat, at Skoledrenge kunde falde paa at sætte sig til Driks
og f. Eks. til Herlufsholm "lade hente Øl fra Nestved", "søge
Kroer og Kipper", "blive borte og svire to til tre Dage", "møde
drukne ved Middagsbordet"[4]
o. s. v. Alt sligt var naturligvis
Straf underkastet, men lige meget synes det at have hjulpet. Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
