Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Levned og Lærdom ikke følges ad, men en Part af dem
føre et utilbørligt Levned i idelig Drukkenskab" o. s. v.[1]. Aar
1628 kunde Sjællands Bisp nævne 22 Præster ved Navn i hans
Stift, der var i høj Grad hengivne til Drik, men endnu ikke havde
faaet Paamindelse af deres Provster.
Det Indtryk, som man herigennem faar af Præsternes
Drikfældighed, er snarere for svagt i Forhold til det, som vort Kendskab
til de virkelige Forhold giver os. Under Christian den Tredje
slog saaledes Præsten i Andst i Drukkenskab en uskyldig
Stodder ihjel[2].
En Præst i Høje og Starby i Skaane kastede fra
Prædikestolen en Bog efter en Bonde og indlod sig drukken i
Slagsmaal med sin Provst[3]. Præsten i Aastrup slog tæt udenfor Ribe
halvdrukken sin Broder i Hovedet med sit Spyd, saa at han
blødende faldt om og blev liggende; da Folk vilde ile ham til Hjælp,
slog Præsten dem væk med sin Kniv[4]. En anden Præst gav ved
Snapstinget i Viborg Hr. Otto Skram sit Banesaar, "som Ulykken
jo skal have en Aarsag"[5]. Den store Ildebrand i Bergen 1582
opstod ved, at en ung Præst kom beruset hjem fra et Barselgilde
og kastede en Lysestage med et brændende Lys efter sin Pige.
Om Præsten Hr. Samuel sammesteds hedder det, at han ofte
drak sig saa drukken, at han ikke kunde prædike for Hæshed, og
drak stundom 10-12 Gylden op og standsede ikke, førend han
spyede i Kanden[6].
Præsten Hr. Morten "slog Skallen ind i
Hovedet" paa Henrik Skrædder, idet han dunkede ham 6 Gange i
Hovedet med en Halvkande[7]
o. s. v., o. s. v.
En særlig uheldig Art synes Skibspræsterne at have været,
hvis Liv ombord paa Flaaden, hvor de kun nød ringe Anseelse
og mest var henviste til Omgang med Folkene, næsten med
Nødvendighed maatte medføre Drukkenskab. Ledige Skibspræster
omtales oftere i Helsingørs Tingbøger som Deltagere i Svir og
Slagsmaal. En Scene, lige betegnende for Taler og Tilhørere,
var det, da en Skibspræst ombord paa Christian den Fjerdes
Flaade, under Opholdet i Vardø, mødte beskænket for efter
kongelig Ordre at begrave en hollandsk Skipper, der var bleven
dræbt ved et Vaadeskud. Hans Tale lød saaledes: "Hvor han er
født, det veed jeg ikke, lige saa lidt som, hvem der er hans
Forældre. Hvorledes han har levet, er mig heller ikke bekendt.
Derimod veed jeg til Punkt og Prikke, hvorledes han er død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
