Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Stenkager[1].
Medens Rækkefølgen i de danske Maaltider er
fuldstændig vild efter Nutidsbegreber, minder Gustav Adolfs om
fransk Køkken, blot taget i modsat Orden: Steg, kogt Kød, Fisk,
Postej.
Over Slutningen af enhver festlig Middag hvilede der et taaget
Skær. I Følge Reglerne skulde Maaltidet sluttes, som det var
begyndt, med Haandvadsk:
Hent Vand og Haandklæde som førre,
Om Nogen sig vil toe eller tørre.
Tør Dig efter Kød og to efter Fisk!
Saa gaar Du ren fra Bord og Disk.
Og med Bordbøn som f. Eks.:
Udi Jesu Navn saa have vi ædt.
Af Mad og Øl saa ere vi mæt.
Herre Gud give os deraf Gavn,
At love og prise Dit hellige Navn!
[2]
Men sligt kunde undertiden gaa i Glemme. Man forstaar
derfor den Bestemmelse i Enkehertuginde Christine af Holstens
Hofholdning af 1588, at Marsken skulde slaa tre Gange i Bordet
med en Stok for at minde Hoffolkene om at bede og takke Gud
[3].
En Bestemmelse, som især ved det svenske Hof oftere maa
gentages, var, at naar Maaltidet var til Ende og Kongen eller
Hertugen forlod Salen, skulde straks alle gøre det samme, og Salen
staa tom i halvanden Time[4].
Denne Bestemmelse var naturligvis
truffen, for at ikke Konfektskaalenes, Fadenes og Kandernes
Indhold skulde faa Fødder at gaa paa. Men dette, at Tæppet saaledes
skulde gaa helt ned, stemmede iøvrigt ogsaa vel med det heles
Tarv[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
