Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Anretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venskab, hvilket i Forening med Klangen af Trompeter og Fløjter
gør en ikke ringe Støj"[1].
*
Retternes Sammenstilling og Anretningens hele Gang
afveg betydeligt fra Nutidens. Det synes at have været Brug til
daglig om ikke just ligefrem at sætte alt ind paa een Gang, saa dog
i det mindste at lade Fadene blive staaende paa Bordet, saa at man
tilsidst uhindret af alle Baand kunde skiftevis spise af, hvad man
lystede. Ved Fest var dette umuligt alene af Hensyn til Pladsen
paa Bordet. Man brugte da at inddele Maaltidet i flere Træfninger,
mellem hvilke alt blev borttaget, saa at man kunde begynde helt
forfra; hvor det gik overdaadigt til, endog med nye Skueretter og
andre Duge.
Hvis vi tør slutte fra franske Forhold, saa var Planen med
denne Ordning den, at første Anretning skulde omfatte blot kogte
Sager, anden Anretning stegte og tredje Frugt[2]. Denne Tvang
paalagde man sig dog ikke i Norden. Ganske vist lod man altid sidste
Anretning være Dessert, men for de tidligeres Vedkommende
fulgte man i det mindste i Danmark de besynderligste Regler.
Heraf skal vi blot fremhæve, at der burde begyndes med en solid
Steg, derpaa følge Kødsuppe, senere hen midt iblandt Kødretter
en Kage, og det solidere Maaltid afsluttes med Fisk. Derimod
overskred man, saa vidt vides, aldrig i Norden – saaledes som i
Frankrig under Henrik den Tredje – de tre Anretninger. Selv ved
Christian den Fjerdes mest storartede Fester var der altid kun tre
Opbæringer eller "Sæt", som det i Datidens Kunstsprog kaldtes.
Man vilde meget misforstaa Forholdet, hvis man anslog disse
tre "Sæt" til at svare til tre Retter i Nutiden, kun med den
Forskel, at der den Gang var givet noget friere Valg for at ramme
enhvers Smag. Herimod stred baade Retternes Uensartethed
indenfor hvert enkelt Sæt, den Omhyggelighed, hvormed
Retterne blev nummererede, og endelig den lange Tid, der blev
anvendt til ethvert Sæt. Ved den kongelige Bryllupsmiddag i
København 1634 var man to Timer om hvert Sæt; ved en kongelig
Middag et Par Aar tidligere, om hvilken vi tilfældigt veed Besked,
havde man været henved tre Timer om hvert Sæt, idet man sad
til Bords fra Klokken 11 Formiddag til henimod Aften
[3].
[1] Schlegel: Samlung zur Dänischen
Geschichte II 1, 186-90.
[2] Baudrillart:
Histoire du luxe III (Paris 1880). S. 506.
[3] Schlegel Samlung zur Dänischen Geschichte II 1, 186-90
og Danske Magazin 3dje Række I, 27-28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0234.html
