- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
224

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Griffe, Riddere til Hest o. s. v. (Fig. 147 og 148). Alle disse var i
Norden blevet overflødige efter Lutherdommens Indførelse. De
var vandret over i de nye Kirkeejeres Besiddelse. Og paa Grund
af deres smukke, ofte pudsige Former, havnede de fleste af dem
som kærkommen Pryd paa Bordet, hvor de i Reglen toges i Brug
som fornøjelige Vinkander. Ligesom vi ovenfor saa, at de katolske
"Ciborier" blev tagne til Mønstre for "Velkomstbægre, saaledes
blev her selve "Akvamanilerne" til Vinkander, begge Dele uden
at Datiden vistnok mente noget bespotteligt herved. Som ved det
øvrige inddragne Kirkegods blev ogsaa her kun Mindsteparten
anvendt i Oplysningens Tjeneste. Fig. 149 viser en af de
sjældne Undtagelser. En oprindelig kirkelig Gydekande (Akvamanile)
fra Skaane, der ikke er bleven til Vinkande, men har faaet
en Lysholder loddet ved Poten og er endt som Lysestage.

Et fælles Særkende for Datiden var,at Opvartningen saa
vidt muligt besørgedes af Drenge eller Ynglinge. Ved Hoffet var det
adelige "Smaasvende og Drenge", en senere Tids Pager, der bar Mad og tjente for
Borde[1].
Rundt om paa Herregaardene var det en lignende
Besætning, ofte Slægtninge af Husherren, der selv maaske havde
Gaard og Gods i Vente, men som alle maatte følge Tidens Skik
og tjene sig op fra neden, staa sultne med det store Tinfad ud for
den Plads, hvorpaa de selv en Gang skulde sidde og tage for sig.
Hos Borger- og Almuestanden var det enten Husets egne,
opvoksende Sønner, som benyttedes, eller, hvor Saadanne ikke
fandtes, fremmede Skolebørn, der saa bag efter som Løn fik Lov at
nyde Levningerne. Derfor indeholder ogsaa alle Datidens Bøger
om Børnepligter nøjagtige Regler for, hvorledes Drenge skal
opføre sig som Opvartere[2].
Fattige Disciple i Skolernes øverste
Klasser havde ofte ad denne Vej en Art Levebrød. Især naar de
drev det til at blive "Davidsdegne", der med deres "David" –
vistnok et Slags Fritegn til Tiggeri[3] – havde Ret til at gaa rundt
og synge, og samtidigt blev Løbedegne i de nærmeste Landsogne,

illustration placeholder

Fig. 146. Tilbehør til Fyrste-Haandtvæt.
(Efter Thomas Wright: The homes of other days.)


[1] Nye Danske Magazin I, 308-9.
[2] Foruden de tidligere omtalte,
Niels Bredal: Børne-Speigel 1568 og Olaus Theophilus: paræneses
1573, maa endnu nævnes: En smuck og meget nyttelig Børnetuct ved
L. Kullemann. Fordansket af Niels Jensen. Kbhvn. 1559.
[3] H Rørdam: Kbhvns.
Universitets Historie II 703-5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free