Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejerværk, saa at det til Gæsternes Fryd af sig selv kunde sejle
Bordet rundt[1].
Ved Fest optoges gerne Midterpladsen paa Bordet af
Skueretter. Datiden benævnede dem ikke saa, paa Svensk kaldtes de:
"Skog-etzer", paa Dansk: "Skov-esner", begge Dele Fordrejelser
af det tyske "Schauessen" og et Udtryk for, at Skikken var bragt
til Norden fra Tyskland. Det 16de Aarhundrede og Begyndelsen
af det 17de var deres gyldne Tid. Man endte imidlertid med
Overdrivelse, og det var vistnok paa høje Tid, da der Aar 1643
udstedtes kongeligt Forbud mod at anvende dem mere. Hermed
ophørte Skikken pludseligt.
I deres Velmagtsdage havde de været noget overordentligt.
Før Aar 1500 var det uden Tvivl gaaet dem i Norden som i
Frankrig[2], de indskrænkede sig til at fremstille et enkelt Dyr, en
Svane, en Hjort eller lignende. Men efter Aar 1500 gav man sig i
Norden som andet Steds dristigt i Lag med større Opgaver,
fremstillede Landskaber og vidunderlige Scener af Historien og
Mytologien, ofte med Anvendelse af meget betydelige Midler.
Allerede ved Magdalena Krognos’ og Tyge Brahes (Astronomens
Bedstefaders) Bryllup i Aarhundredets Begyndelse hører vi
Tale om Skueretter. Tønnes Perlestikker var Kunstneren, fem
Pund Voks gik med, og han blev lige saa rigeligt lønnet
for sin Umage, som den "Hans Wurst", der blandede al Klaretten
[3].
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
