- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
213

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar 1634 varede Kongen af Frankrigs og Dronningen af
Sveriges Skaal, der dog blev drukken under eet, halvanden Time
[1].
I Danmark var man just i de samme Aaringer i Færd med af
forlade den gammeldags Skik og indføre den nu brugelige Form
for Skaaldrikning. Paa denne Maade blev det Christian den Fjerde
muligt ved en Fest at udbringe 35 Skaaler for Kejseren, for
Kongen af England, og derpaa for enhver af de øvrige Konger og
Dronninger i Kristenheden[2]. Ved det ovennævnte Gilde hos Otto
Gjøe blev der drukket en "utallig" Mængde Skaaler.

Det 16de Aarhundrede ud synes imidlertid denne Form for
Skaaldrikning at have været ukendt i Norden, man drak endnu
stadig fra Nabo til Nabo. I det københavnske Bagerlavs’ Skraa
var det endog ligefrem forbudt at drikke nogen til tværs over
Bordet, med mindre det var fremmede Gæster; ellers skulde
man "drikke hverandre retsinnigens om til[3]". De Skaaler, der
blev drukne, var i Reglen "Sundheds-Skaaler" eller "Godt-Aar",
heraf den senere Fordrejelse, at drikke "god Taar[4]".

Naar Skaalerne var forbi, gik man gerne over til den saakaldte
"Maning", der bestod i at drikke hinanden til, stadig fra Nabo
til Nabo, enten "med et Stykke af en Sang", som den anden
skulde fortsætte, eller efter forudgaaet Aftale saaledes, at Kanden
ikke maatte tages fra Munden, førend den var tømt. Denne Maade
anvendtes ogsaa stundom ved rent tilfældige Møder. En lille
Scene fra Ribe, der som alle den Slags naturligvis endte med
Saar og Drab, sætter os levende ind i Forholdene. Det var en
November Aften 1573, da Povl Hansen, der allerede havde været
inde to Steder samme Aften og yppet Klammeri, nu stærkt
beruset, med sin Kaarde ved Siden, blev lyst over Gaden til et
tredje Sted. Da han havde banket paa og navngivet sig, blev han
lukket ind. Herinde sad fire Borgere og drak. Nogle Degne, det
vil sige Disciple af Latinskolens højere Klasser, forlystede
Selskabet ved at synge "Diskant". Mellem de fire gik et Stenkrus
rundt, som efter vedtagen Bestemmelse skulde tømmes af
enhver i eet Drag, hvis ikke, skulde han have det fyldt paany. Povl
Hansen satte sig med sin Kaarde i Haanden paa en Kiste inden
for Døren. Da han fik Kruset, drak han Anders Sørensen til,
men drak kun lidt, slog noget af Øllet paa Gulvet og befalede
derpaa en af Drengene at fylde Kruset igen, der kun var


[1] Charles d’Ogier: Dagbok öfver dess resa i Sverige
1634 (Sthlm. 1828).
[2] Danske Magazin 3dje Række
I, 27-28.
[3] Kjøbenhavns
Diplomatarium II 37-38.
[4]
"Godt Aar, Evert!" L. Daae: En Episode af den nordiske Syvaarskrig,
Lund 1867. S. 9. -- C. C. Gjörvell: Svenska Magazinet. Sthlm. 1766.
S. 81. -- Fr. Arnkiel: Cimbrische Heyden Religion. Hamburg 1703.
I 162.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free