- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
196

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mæglet Fred mellem Ærkebispen og Domkapitlet i Køln, hvad dog
ikke blev Tilfældet.

I det 16de Aarhundrede var denne Drikkehornets Overgang
til Sindbillede endnu kun ved at begynde. Det hang endnu ved
Virkeligheden gennem den aarlige Anvendelse i Julen. Men
Forbindelsen med det levende Hornkvæg var forlængst afbrudt.
Okserne og deres Horn kom man maaske endnu til at tænke
paa ved at se et Krudthorn, et Blækhorn, et Jægerhorn, men
ikke ved Synet af det kostbare og ærværdige Drikkehorn. Siden
da og indtil vore Dage er den blot sindbilledlige Anvendelse gaaet
fremad med Kæmpeskridt. Man falder nu ikke engang let paa at drikke
af sligt et Horn. Og ingen, der som Barn har nydt et Overflødighedshorn
og siden som værdig Jubilar modtaget et Drikkehorn i Hædersgave, drømmer
om, at de begge har deres Betydning fra den Tid, da det ny indførte
Hornkvæg for vore hedenske Forfædre betegnede de to uhyre Fremskridt:
Til enhver Tid Overflod af Kød og nærende Drikke.

Nordens Bondebefolkning i det 16de Aarhundrede stod Fortiden nærmere.
Især i Norge, men dog ogsaa i Sverige og for en Del i Danmark var
Drikkehornene endnu ret hyppig anvendt. Ud i Marken og op ad Fjeld
var derhos Horn med Told i en uknuselig Flaske. Saadan
havde det sikkert altid været Brug. Af et Maleri i Risinge Kirke
i Østergøtland (Fig. 117) fik man endda at vide, at ogsaa Noah
havde drukket af Horn, som hans Hustru fyldte for ham. At
disse naturligvis havde været Godtfolk, kunde man tydeligt se
af deres fornemme Dragt og Snabelsko. Og selv om nu i
mangen Egn Folkene paa Gaarden faldt fra og ikke længer brugte
Drikkehorn, saa erstattedes dette rigeligt ved, at alle Højfolk,
Elverfolk og Underjordiske bevisligt holdt ved. En
hemmelighedsfuld og stærk Følelse af Ærefrygt for Drikkehornet vaktes
netop ad denne Vej.

illustration placeholder

Fig. 117. Noahs Hustru giver sin Mand Drikke. Efter et
Kalkmaleri fra omkring Aar 1500 i Risinge Kirke i Østergøtland.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free