Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder Ulrik som tiaars Dreng skal sendes ned til sin nygifte
Søster i Brunswig, finder Enkedronning Sophia det upassende
at lade ham drage afsted uden eget Bordtilbehør. Der laves
derfor til ham – naturligvis paa Statens Regning – 18 Sølvfade og
24 Sølvtallerkener foruden en Mængde Sølvskeer, Bægere og
Saltkar[1]. Det er ganske svarende hertil, naar nogle danske
Adelsmænd, der sendes til et Møde i Lapland for sammen med
russiske Udsendinge at undersøge Grænserne, forlanger et
Bordtilbehør af Sølv foruden det daglige af Tin med ombord, "da det
skulde regnes Hs. Majestæt til Spot og Forklejnelse, om de
spiste paa andet end Sølv, naar Fremmede var til Stede"
[2].
Saa vidt var man kommen i Norden. Men stort videre kom
man heller ikke i det 16de Aarhundrede. Man drev det ikke til
den højeste Form for Overdaadighed, som alt var i fuld Gang i
Syden, at have Bordstel af Fajance eller vel endog af Porcellæn.
Det var kun aldeles forsvindende, hvad der naaede af sligt til
Norden i det 16de Aarhundrede. Thi det maa anses for noget
ganske enestaaende, naar Pontus de la Gardie ejede 11
Konfektfade og 4 Skaale af Porcellæn og et Par Drikkekar af
sølvbeslagent Porcellæn[3].
Og dog blomstrede jo netop samtidig baade i
Italien og Frankrig denne nye Kunst, der alt begyndte at
overstraale selv en Benvenuto Cellinis Guldsmedearbejder. Bernard
Palissy og flere havde skabt sig et Navn og frembragt
Kunstværker indenfor Bordbesætningens Omraade, hvis Ry umuligt
kan have undgaaet at naa til Hofferne i Norden[4]. Hvorfor holdt
man sig da her tilbage?
Datiden giver selv Svaret. Naar man nøjere undersøger dens
Regnskaber, er der en stadig tilbagevendende Post, der forbavser
ved sin Hyppighed, det er Udgiften til Reparation af bulet eller
itubrudt Bordtilbehør. Man kan i Reglen temmelig sikkert
bestemme, naar der maa have været Fest, alene efter Antallet af
værkbrudne Sager afleverede til Guldsmeden (Fig. 105).
Undertiden kan Tallet, som i Sverige 1573 ved en enkelt Lejlighed,
stige til alene for Sølvbægeres Vedkommende 23. Efter Frederik
den Andens Død foretrak man at lade Guldsmedene paa een
Gang omarbejde det meste af det kongelige Bordservice, nemlig
40 store Sølvfade hvert paa 70 Lod, 8 Dusin Sølvtallerkener og
en Mængde Bægere, Saltkar, Skeer o. s. v.[5] Ikke desto mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
