Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler / 177 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 95. Brudstykke af en Lergryde
med hult Haandtag fra det gamle Oslo.

Tid moderne, i Aarhundredets sidste Halvdel forekom Fade og
Tallerkener af Sølv i en Mængde, som Fortiden ingen Anelse
havde haft om, og Aarhundredets Slutning endelig saa Forløberen
for den senere Fajance.

Som en Følge af denne Mangfoldighed er det ofte meget vanskeligt at
blive klog paa Forholdene i det enkelte. Og især henimod
Aarhundredets Slutning var der næppe noget velhavende Hjem, selve
Kongens ikke undtaget, hvor ikke Tidens Lyst til at gemme havde
ophobet det mest brogede Bordtilbehør, en lagvis Afsætning
af Tin-, Træ- og Sølv-Perioden.

Aarhundredet begyndte med at sætte Pris paa Metalsager, og da
fortrinsvis af Tin, fremfor de fattigere Træfade og
Træbrikker. Sølv anvendtes ikke til daglig Brug. Enkelte Stykker
af Sølv kunde naturligvis opbevares i velstaaende Familjer,
eller af og til vandre frem og tilbage imellem dem i Form af
Bryllupsgaver og Faddergaver, men det var altid Bægere, Saltkar
og, naar det kom højt, Kander. Fade af Sølv til virkelig stadig
Brug faldt man næppe paa, selv ikke ved Hoffet. Det er betegnende,
at den Hofembedsmand, der forvarede det kongelige Bordtilbehør,
endnu paa Christian den Andens Tid bar det beskedne Navn: "Tindrager"
[1]; først
under Christian den Tredje
fik han den finere Titel: "Sølverpape", hvad der snart omdannedes til "Sølvpop"[2] (Fig. 96). Og selv i Sølvpoppens første Tid


Fig. 96. En Sølvpop. 1581.
(Efter M. Rumpolt: Ein new Kochbuch 1581.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>