- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
164

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faa vadsket af Fingrene[1].
En Gaffel af spinkel Art opbevares i
Nationalmuseet i København; den bærer Aarstallet 1530 og har
efter Indskriften tilhørt Norges Ærkebiskop Oluf Engelbrechtsøn.
Hvis Indskriften er paalidelig, hvad dog er Tvivl underkastet,
vilde man her have et enestaaende Eksemplar af den ældste Art
Spisegaffel.

Brugen af Spisegaffel til Kødretter synes derimod først at
være opstaaet i den anden Halvdel af det 16de Aarhundrede.
Hvor man er begyndt hermed, vides ikke; i Frankrig anvendtes
Gafler paa denne nye Maade første Gang under Kong Henrik
den Tredje (1574—89). Man kan endnu maale den Grad af
Uvilje, som dette nye Instrument vakte hos Befolkningen, og
hvor latterligt og unaturligt det forekom alle gammeldags oplærte.
Der eksisterer en fransk Fortælling fra hine Dage, betitlet
"Hermafroditernes Ø", i hvilken der under Skin af en Beskrivelse af
dette Eventyrfolks Sæder gøres dristige Angreb paa Henrik den
Tredjes overforfinede og blødagtige Hof. I dette Digt hedder det
blandt andet med Hensyn til Gafler: "Indbyggerne rørte aldrig
med deres Hænder ved Kød, men de førte det til Munden ved
Hjælp af en Gaffel, idet de samtidigt rakte sig frem og gjorde lang
Hals over Tallerkenen. Ja selv Salat tog de med Gaffel, thi i dette
Land er det forbudt at røre ved Maden med Hænderne, og hvor
svært det end er at tage noget paa denne Maade, saa holdt de dog
langt mere af at berøre Munden med denne takkede Tingest end
med deres egne Fingre"[2].

Saa lidet fremskredne var altsaa Forholdene i Frankrig endnu
henimod Aarhundredets Slutning, at Brugen af Gaffel kun vakte
Forargelse. Sandsynligheden er da for, at man i Norden ikke
engang var naaet saa vidt. Undersøger vi Forholdene nøjere,
viser det sig ogsaa ganske rigtigt, at Gafler heroppe aldrig findes
omtalte, hvor man skulde vente at træffe dem. Om de adelige
Skolebørn i Sorø hedder det saaledes kun, at Fyrbøderen skal
lægge paa Bordet til hver: Kniv og Ske; Gaffel omtales ikke
[3].
I Varefortegnelser ikke blot fra det 16de Aarhundrede, men selv
langt ned i det følgende, vil man forgæves spejde efter dem
[4].
End ikke i de kongelige Brudeudstyr omtales de. Vi kender alt
det Sølvtøj, som medgaves de danske Prinsesser Anna og Dorothea
og de to svenske Prinsesser Anna og Elisabeth, den sidste


[1] Viollet-le-Duc: Dictionnaire
raisonné du mobilier Francais II 108—12 (fourchette). — Smlgn.
Marquardt: Privatleben der Römer. S. 317.
[2] L’Isle des Hermaphrodites
novellement descouuerte. Duodez. pag. 179.
[3] R. Nyerup: Hist. statist. Skildring af Tilstanden i
Danmark og Norge III 1, 34.
[4] Se f. Eks. Hans Forssell: Sveriges inre Historia II 20—21.
Eller de vidtløftige fra 1621 i Pakken: Varberg 1621.
Svenske Handlinger. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free