- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
139

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at betale dens opgivne Værdi. Den Fristelse laa jo saa nær for
Skipperne at søge at slippe billigt igennem ved at angive Vinens
Værdi altfor lavt. Men som en Høg svævede Tolderen over hele
den ængstede Flok, han sluttede fra Afsenderen og Adressen til
Vinens Godhed og slog saa stundom ned og beslaglagde til
opgiven Pris tit Vin af langt større Værdi. Faa denne Vis holdtes
Kongens Vinkælder altid ypperligt forsynet, og hyppigt drak man
paa Krogen og Koldinghus, hvad der var bestemt til fjærne
Østersøegne og ukendte Fyrster. Hvor meget denne Vintold laa
Kongerne paa Hjerte, kan ses af, at dette var det eneste Punkt,
hvorpaa man ikke havde givet efter. Medens de fleste øvrige
Toldbestemmelser kun altfor tydeligt viser Danmarks
Afhængighed af Hansestæderne — blandt hvilke de saakaldte "Vendiske"
Stæder havde opnaaet saa store Friheder, at Øresundstolden fra
en vis Side set kunde betegnes som en Tynge blot paa deres
Medbejlere — saa havde den danske Regering, alene hvad Vin
angik, været standhaftig og skaaret alle over een Kam. Alle maatte
betale "den 30te Penge". Iøvrigt blev det især mod Slutningen
af det 16de Aarhundrede et almindeligt Galanteri fra dansk Side
at lade Vin, der bevisligt var bestemt til Fyrster ved Østersøen,
passere toldfrit[1].

De Vinsorter[2], der almindeligst forekom
i Norden, var spanske, franske og Rhinskvine.

Af spanske Vine var "Romani" eller "Rummeni" den, der
hyppigst omtales[3].
Navnet synes efterhaanden at være gaaet over
til en Fællesbenævnelse for al spansk Vin. Ved en af Gustav
Vasas Døtres Bryllup Aar 1562 blev der blandt meget andet
drukket 1200 Potter Romani[4]. Sjældnere spanske Vine var
Malvasier, Muskatel, Alicante, Bastert og See. Malvasier, eller som
det i Norden gerne udtaltes Malmersi[5], var oprindelig ikke nogen
spansk Vin. Den skrev sig, saa vidt vides, fra Napoli di Malvasia
paa Morea, og derfra var Druen bleven forplantet til Kreta,
Cypern, Sicilien, Provence og senest til Teneriffa. Det var
egentlig kun Malvasieren fra denne sidste Ø, som man med nogen
Ret kunde kalde spansk Vin; men i Norden kaldtes al Malvasier
for spansk, rimeligvis fordi den ikke hentedes fra Voksestedet
selv, men fra Spanien. Malvasier var uden Tvivl en temmelig dyr
Vin. Det var i hvert Fald kun ved større Fester, at deri blev nydt.


[1] Se f. Eks. Sjællandske Tegnelser, 8, 9
og 23 Maj 1589 og 16 Maj 1590. R. A.
[2] Angaaende Vinsorterne i det 16de Aarhundrede
henvises særligt til J. G. Kohl: Der Raths-Weinkeller zu Bremen
(Bremen 1866). S. 98—126).
[3] Se f. Eks. Kjøbenhavns Diplomatarium
I 199 og 300. — Danske Magazin 4de Række I, 347.
[4] Räkenskaper rörande Guld,
Silfver o. s. v. 1552—73. S. R. A.
[5] Kjøbenhavns Diplomatarium
I, 199, 300, 578. IV 51.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free