- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
137

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kongeligt Brev, hvori det hedder: "Vi forfare, at Landsting først
begyndes højt paa Dagen, saa at mange af vore Undersaatter af
Adel saavel som af Borgerne og Bønderne, som søge Landsting,
skulle være drukne og fulde, naar de komme paa Landsting, og
ofte foraarsages stor Tumult, Skrig, Raaben, Klammeri og Trætte,
saa at mangen derved forspildes og forhales hans Ret. Vi have
derfor for godt anset, at Landstinget herefter skal begyndes om
Sommeren Kl. 7, og om Vinteren Kl. 8 Morgen i det seneste"
[1].
I Byerne var det paa Helligdagene under Bøder forbudt at sælge
Brændevin baade i Husene og paa Torvet[2]. I København holdt
Bysvendene om Søndagen indtil Middag Vagt ved Vinkælderen[3].
Men til disse faa Søndag Morgentimer indskrænkede ogsaa
Øvrighedens Myndighed sig. Om Tilstanden Resten af Dagen og
den hele øvrige Uge faar vi et Begreb ved Smaatræk som
følgende: Esge Brock skriver f. Eks. i sin Dagbog: "Den 21de Juli
bekom jeg kongelig Majestæts Brev Skibsfolk i Randers at
udtage. Den 22de straks efter Prædiken drog jeg til Randers og
gik straks paa Raadhuset og talte med Borgemester og nogle af
Raadmændene derom, dog efterdi Folkene da vare fulde,
blev det opsat til anden Dagen"[4]. Af helsingørske
Tingbøger fremgaar det, at et overordentligt stort Antal Sager drejer sig om
Lovovertrædelser begaaede i Drukkenskab. En Maade, hvorpaa
Sagen hyppigt yderligere forvikles, er, at den ene af Parterne
møder beruset om Morgenen for Retten. Hvor der imidlertid
intet Blod er flydt, ender Sagen altid paa samme Maade, idet den
anklagede i Dannemænds Overværelse rækker Modparten
Haanden og erklærer, at han intet ondt har ment, men blot været
"meget overmaade drukken"[5].

Af Søndags-Forhold paa Landet faar man et Indtryk ved at
blade i hvilket som helst Lensregnskab, hvor Indtægten
"Sagefald" er nøjere Opgiven. I Sølvitsborgs Lensregnskab 1612—18
findes saaledes følgende Indtægtsposter: For at "drikke sig fuld
og spy i Kirken" 5 Daler. Et andet Tilfælde 12 Daler, et tredje
14 Daler. For at "drikke sig fuld den Dag, man gaar til Alters,
og gøre Slagsmaal" 8 Daler. To Mænd, "hvis Hustruer drak sig
drukne og vare noget utugtige i Kirken", hver 10 Daler. For at
"komme drukken til Kirken og findes uhøvisk" 4 Daler, et andet
Tilfælde 2 Daler, et tredje 10 Daler o. s. v., o. s. v. [6] Fra


[1] Sjællandske Tegnelser 16 Februar 1593. R. A. Trykt i
Danske Samlinger 2den Række II 234 Anm.
[2] Samlinger til jydsk
Historie og Topografi II 120—21 og 129.
[3]
Peder Palladius Visitatsbog ved Grundtvig. S. 33—34.
[4] Danske Samlinger
2den Række II 292.
[5] Helsingørs Tingbøger. R. A.
Især hyppigt i Aarene 1577—78, 1582 og 1584. Udtrykket "meget
overmaade drukken" f. Eks. 5 November 1582 og oftere. Smlgn.
ogsaa Randers Tingbøger især Aar 1587. R. A.
[6]
Sølvitsborgs Lensregnskab. Skaanske Handlinger R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free